Søger hjælp til at forstå instruktioner til at påfylde vand på indirekte fjernvarmeanlæg

Jeg forsøger at udlufte radiatorer men der går et eller andet galt når jeg fylder vand på systemet igen bagefter. I papirerne til anlægget står der ordret: "Luft i anlægget. (Opvarm anlægget til max. temperatur, sluk for pumpen og lad anlægget falde til ro. Udluft derefter anlægget. Det anbefales herefter at lukke for anlægsdelen og slukke for pumpen. Herefter påfyldes vand, samtidigt med at der udluftes via sikkerhedsventilen).

Jeg forsøger at følge instruktionen. Jeg skruer helt op for reguleringsventilen på anlægget. Slukker for pumpen. Og så tolker jeg "udluft derefter anlægget" som, udluft alle radiatorer. Der skruer jeg helt op for ventilen, jeg har kontrolleret at ikke fejlen er i pakdåsen. Så udlufter jeg, der kommer en masse luft ud og så lukker jeg når der er en fin stråle. Gentager for alle radiatorer og fylder vand på anlægget undervejs hvis nødvendigt (der sidder et rør med to ventiler der forbinder koldt vand med anlægget, åbner lidt for begge ventiler til der er nok tryk på systemet). Når alle radiatorer er udluftet antager jeg at jeg kan gå videre til næste skridt: "Det anbefales herefter at lukke for anlægsdelen og slukke for pumpen". Pumpen er jo allerede slukket så jeg antager at det her er en tastefejl, så jeg gør ikke noget og får videre til næste skridt. "Påfyld vand samtidigt med at der udluftes via sikkerhedsventil". Jeg påfylder vand som beskrevet tidligere, men jeg ved ikke hvordan jeg udlufter samtidigt med sikkerhedsventilen, så det gør jeg ikke. Derefter tænder jeg for pumpen igen.

Når jeg tænder for pumpen kommer der en masse gurglelyde fra anlægget og når jeg kontrollerer radiatorer efterfølgende gurgler en af dem og en anden er helt kold selvom fremløbsrøret til radiatoren er varm.

Enten misforstår jeg hvad "udluft anlægget" betyder. Ellers gør jeg noget forkert når jeg fylder vand på undervejs. Ellers skal jeg lukke for anlægget på det rigtige tidspunkt i processen (som jeg ikke ved hvornår er, og heller ikke er sikker på hvordan man gør, jeg antager at det betyder jeg skal lukke på sommerventilen). Ellers gør jeg noget forkert når jeg fylder vand på til slut, da jeg ikke ved hvordan jeg skal bruge sikkerhedsventilen (jeg har lokaliseret den). Og ellers gør jeg noget helt andet forkert eller det hele er noget møj.

Nogen der har gode indspark? Jeg er ikke klar til at ringe til VVSeren endnu.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kan du ikke lige tage eg par billeder af dit anlæg. Noget tyder på at det er et udenlandsk anlæg, hvor oversættelse af betjeningsvejledningen ikke er helt vellykket. Har aldrig hørt ag en sikkerhedsventil skal udluftes, men ar deg er godt at tjekke ag den kan åbne, og ikke er groet fast.
Det lyder som om du har styr på hvordan du skal udlufte, men der må stå luft omkring pumpen, når den “gurgler”. Er der ikke et sted hvor du kan udlufte? 

Søren O
Søren O skrev den 20-11-2025 14:14:27

Kan du ikke lige tage eg par billeder af dit anlæg. Noget tyder på at det er et udenlandsk anlæg, hvor oversættelse af betjeningsvejledningen ikke er helt vellykket. Har aldrig hørt ag en sikkerhedsventil skal udluftes, men ar deg er godt at tjekke ag den kan åbne, og ikke er groet fast.
Det lyder som om du har styr på hvordan du skal udlufte, men der må stå luft omkring pumpen, når den “gurgler”. Er der ikke et sted hvor du kan udlufte? 

 Her er der lidt billeder. Det er et gammelt system. Planen var at renovere varmesystem i uge 14 men det er lidt kritisk at min kone kan holde varmen indtil da. Jeg har lige markeret en dims på systemet der sidder lige efter pumpen, kunne den have noget med udluftning at gøre? 

“Dimsen” du har markeret er en automatisk udluftningsventil. På siden sidder en lille “prop”, som skal sidde løs, så luften kan komme ud. Måske er udluftningsventilen defekt, sp den skal udskiftes.
Din pumpe er en “hammel model”, hvor du kan udlufte pumpen ved at skrue den store skrue i enden af pumpehuset ud. Når du gøf det, kommer der en lille smule vand ud, så du skal lige have noget under.
Termix er et Danfoss selskab, og så dansk som det kan blive.

Søren O
Du kan prøve at lufte dine radiatorer ud ved bare at sørge for, at der er vand nok på anlægget. Du fylder vand på til trykket er omkring 2,5 Bar. Lad bare cirkulationspumpen køre. Så åbner du for udluftningsventilen (hold en klud under), når luften er ude, lukker du ventilen. Det var det. Øvelsen fortages ved hver radiator, der trænger. Efterfyld evt. vand på anlægget.

fase
Når du gør det med tændt pumpe så ville jeg gå radiatorer igennem 2 gange. Der kan ske det at luften flytter sig, det kan du imødegå på den måde. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis