Jeg har et VOSS komfur ELI23020HV købt for fem år siden.
Induktionskogepladerne virker fint, men ovnen er begyndt at have en fejl. Når den når en vis temperatur så slukker strømmen i hele lejligheden fordi HPFI-relæet slår fra. Det startede med kun at være ved meget høje temperaturer og underligt nok lige når termostaten registrerede at den ønskede temperatur var nået, som om at når den røde lampe slukkede og man hørte det sædvanlige klik når temperaturen var nået, så gik strømmen. Nu går strømmen allerede inden temperaturen har nået 200 grader.
Jeg synes det er under al kritik at en ovn kun virker i 5 år. Jeg er fattig og vil gerne undgå den sædvanlige brug og smid væk kultur, jeg tænker at det er en fejl der nemt bør kunne fikses.
Er der nogen der har en idé om hvordan? Eller kender en venlig sjæl i København der kan lave den slags for en rimelig pris?