Hej alle - Jeg skal fuge sprækkerne i mit trægulv derhjemme og ville høre om jeres erfaringer. Jeg har først og fremmest ledt efter den mindst “giftige” fugemasse, da min familie jo færdes i hjemmet, så der skal helst være så lidt emission som muligt. Her er jeg stødt på Danalim Gulvfugemasse 553 og Tek7 brun fugemasse (MS polymer). Har I nogle erfaringer med dem og kan anbefale hvilken egner sig bedst, eller har nogle fordele og ulemper?
I forhold til “giftighed” så er Danalim Gulvfugemasse 553 med EC1 Plus label hvilket jo er det bedste på markedet. Omvendt står der på Tek7 at den er fri for ftalater, opløsningsmidler og isocyanter, foruden at den er godkendt til svanemærket byggeri. De virker umiddelbart som gode kandidater begge to. Men har I erfaring med dem, og hvilke ville I foretække indendørs (stue, køkken, etc)?
På forhånd tak :)