Hej,
Det kan godt være, at den her hører hjemme under have eftersom det handler om fliser til udendørs brug, men mest snak om beton ser ud til at være under denne kategori, så bær over med mig.
Jeg tænker på, at prøve at lave helt lyse / hvide betonfliser til brug i bunden af min badedam, og har brug for lidt hjælp til valg af materialer. Jeg har set nogle youtube videoer om emnet og her benyttede man hvidt cement (let nok), hvidt sand og hvide sten (på størrelse med perlesten vil jeg tro) og andre steder var det bare cement og sand. Videoen var på englesk, så jeg ved ikke hvilke materialer man ville bruge i Danmark. Kan hvidt strandsand (som f.eks. https://www.sandshoppen.dk/strandsand-0-1-mm/) bruges til fliser? Som jeg forstår det er det uegnet fordi strandsand er for rundt og fyldt med salte?
Er der et hvidt alternativ, som er brugbart?
Hvis det nu blandes med hvide perlesten (https://maxibag.dk/sten/hvide-perlesten) i forholdet 1 cement, 2 sand, 3 sten? (det var det de havde størst succes med i videoen).
Og kan man overhovedet bruge perlesten til beton?
Fliserne skal helst ikke være tykkere end 2,5cm - de skal ikke bære noget og vil ligge i vand.
Jeg overvejer også at indfarve dem med oxydfarvepulver, så de får en lyseblå farve. Er der nogen der har erfaring med det?
Håber nogen har solid erfaring på området?
Mvh Rasmus