Hej alle
Vil lige høre om der er nogle gode råd til hvordan jeg bedst forbedrer udluftningen på vores loft.
Det er et 15 år gammelt hus med 25 grader taghældning og uden udhæng.
Der sidder 2 ventilations studser (øverst og nederst) mellem hvert spær i et diffusionsåbent undertag.
Skal nok passe at der er 1/500 af arealet til udluftning.
Over tiden er der kommet skimmel på undertaget som nu er ved at blive renset af. Ifølge en byggesagkyndig ikke noget der betyder noget, men vi vil hellere undgå det. (Der lugter ikke fugtigt eller jordslået og der er intet i træværket).
Nederst ved tagfoden er der ingen spalte til udluftning, og det er umiddelbart ikke til at åbne op dernede, så jeg tænkte på at sætte nogle flere ventilations studser i.
Er der en bedre løsning?, og betyder det noget at sætte f.eks, en ekstra studs i for hvert spær? (Skal forståes således at jeg er i tvivl om man kan lave for meget udluftning)
Hvis jeg sætter flere studser i, er det så bedst øverst eller nederst, eller måske i midten? (de eksisterende sidder øverst og nederst)
På forhånd tak for svar