Gulvvarme tager ikke varmt vand ind

Hej

Jeg har problemer med min gulvvarme, der ikke vil tage varmt vand ind. Jeg bor i lejlighed på 4. sal, og får varmt vand via en stor tank i kælderen. Jeg har været nede og fylde vand på systemet, så der er nok tryk, og mine radiatorer varmer fint.

Pumpen kunne først ikke køre, men efter at jeg manuelt fik lukket noget luft ud af systemet, lyder den til at køre fint nu. Dog kommer der ikke noget nyt varmt vand ind og røret med fremløb er helt koldt.

Jeg har tjekket ventiler under hovedtermostat og de to fjernstyrede termostater ud til de enkelte kredse. Ventilenstiften under hovedtermostat går ikke lige så nemt ind og ud som de andre to, men tror ikke umiddelbart, der er nogle af dem, der sidder fast.

Jeg er lidt af en rookie, men ville tjekke med kloge hoveder herinde, om der var et løsningsforslag, jeg nemt selv kunne forsøge mig med.

Mvh Emil
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det var noget af en fuglerede😳 Hvad er det der er tilsluttet med fleksslangen i enden af gulvvarmemanifolden?
Umiddelbart er der flow på målerne på de 2 kredse, så enten sidder termostaten fast eller der kommer ikke varme frem til shunten.
Start med at afmontere termostat og telestater og lad pumpen køre med fuld fart.

Selvbygger med stort S. 
Jeg har stirret på det i så lang tid, at jeg ikke havde tænkt over, at billedet i sig selv virker total rodet - beklager.

Flexslangen til højre i billedet er retur, og flexslangen til venstre i billedet er fremløb. Yderst til højre i billedet er det varme og kolde brugsvand, så det er ikke koblet på systemet.

Jeg har prøvet at gøre som du skriver, men røret og flexslangen med fremløb er fortsat kold. Hælder mest til, at termostaten sidder fast, men ventilstiften kan som sagt godt komme lidt ind og ud, når jeg presser på den. Kan jeg gøre andet end bare at banke lidt på siden af den, for at prøve at løse op?
Mit spørgsmål gik på hvad det er der sidder efter fleksslangen på returen. På billedet ser det ud som om der sidder en eller anden sort klump. Hvis det er noget der lukker for returen får du aldrig varme på.

Selvbygger med stort S. 
Du har næsten med sikkerhed luft i en af de lodrette slanger.
Prøv at øg dit tryk på varmekredsen til så meget du tør (3-4 bar). Hvis der ikke kommer gang i det så tag trykket helt af kredsen og udluft alle de steder du kan. Prøv så igen - og evt. igen med 3-4 bar overtryk - så burde der kommer cirkulation.
Superdiy det sorte der sidder helt oppe inden returen går ind i væggen er en del af energimåleren. ​Kan der sidde noget i den højre del af den nederste manifold (det der sidder lige før flexslangen med en hvid ​‘prop’), der stopper returen? Jeg ved ikke ​helt, hvad funktion den del har.

@Thomas: jeg turde kun give den til 2,5 bar - vil ikke risikere at få 8 underboere efter mig, fordi jeg har pillet for meget. Den tidligere ejer har fortalt mig, at han plejer at kunne få gang i systemet igen med lidt over 2 bar.

Uanset hvad så tak til Jer begge for inputs - selvom jeg stadig har kolde fødder, er jeg blevet lidt klogere! :-)
Opdatering: det virker nu!!

Jeg havde øget trykket lidt mere og kørt pumpen på fuld sving i går aftes. Jeg endte med at give op og slukke pumpen, men jeg lod ventilerne stå fuldt åbne natten over, og så var der varme i røret, da jeg vågnede.

Endnu en gang tak til jer begge!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis