Kære LDS-eksperter
Vi er nu i slutfasen af vores renoveringsprojekt og står over for den sidste store beslutning: valg af gulvafslutning.
Opbygningen er på nuværende tidspunkt: 300 mm flamingo med gulvvarme, betondæk samt et lag flydespartel til nivellering (da betonen var meget ujævn fra starten).
Vi har indhentet tilbud på flere løsninger – både de dyrere som epoxy- og microcementbelægning, men også billigere alternativer som at prime og male gulvet med epoxymaling i en valgt farve.
Udfordringen er dog, at flydespartlen mange steder er revnet, bulet og sprækket, hvilket gør os usikre på, hvilken løsning der vil være både holdbar og økonomisk fornuftig.
Vi håber derfor, at nogle af jer med erfaring kan dele jeres viden og rådgive os:
- Hvilken løsning vil være mest hensigtsmæssig i vores situation?
- Er der realistiske alternativer, der ikke vælter budgettet, men stadig giver et flot og robust resultat?
På forhånd tusind tak for jeres råd og erfaringer – vi er meget i tvivl og vil gerne træffe den rigtige beslutning.