Maling af stukloft?

Jeg skal have frisket mit loft op og i den forbindelse ville jeg høre om der var nogen der havde et bud på hvordan jeg gør. Jeg er gået i gang med at vaske loftet af, men det er som om det bare gør det værre - alt det skidt der sidder der i forvejen bliver bare tværet ud. Er det den rigtige fremgangsmåde?
Derudover har jeg fået flere forskellige forklaringer om hvad jeg skal gøre mht. hvilken maling jeg skal bruge. Hvad er det mest fornuftige at gøre?
Og til slut vil jeg spørge hvad der er det smarteste at gøre ved de smårevner der efterhånden også er kommet i loftet?

På forhånd tak!
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Stuklofter kan være lidt af en prøvelse indtil det er renset ordentilgt i bund. Hvis du er til den radikale løsning (som er superflot når du er færdig) med rensning, opsætning af glasfilt og maling så se dette link her fra siden: http://www.lav-det-selv.dk/viewtopic.php?t=1280&highlight=glasfilt
Der er mange andre måder at rense stuk ned på, prøv dig evt frem og brug søgefunktionen her på siden.
Hvis du kun ønsker at male på den eksisterende overflade så vent til colorman svarer her på siden

mvh Anders
I tillæg til anders' indlæg. Hvis du er så uheldig, at det er limfarve, dit loft er malet med, skal det renses af...
Kan kun støtte Anders i, at glasfilt på loftet bare er flot. Vi undlod det i stueetagen (et flip med "det skal være originalt" - det fortrød vi, da vi så resultatet med glasfilt på 1. salen....)
Mht. til hvordan du tester og behandler - afvent Colormann eller Idani (begge farvehandlere)

Mvh.

Jan R.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
okay, jeg vil helst undgå at skulle kaste mig ud i løsningen med glasfilt (hvor svært er det egentlig?) - Så hvad siger Colormann eller Idani?! :-)
Hej

Glasfilt er forholdsvist nemt.

mvh Anders
Hvis man nu skulle kaste sig ud i glasfilt, hvad er fremgangsmåden så? og hvad gør jeg mht. revner i loftet hvis jeg skal lave denne løsning?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hej

Hvis du "bare" maler går der ikke ret lang tid før de små revner ses igen.
Hvis du sætter glasfilt op ses revnerne ikke mere.
Det første vigtige punkt har vi berørt: Afrensningen - så ender du ikke som jeg selv første gang jeg renoverede et stukloft. Nemlig med et velopsat lag glasfilt som i løbet af en halv time stille og roligt faldt ned sammen med det kalklignende lag (hedder det limfarve?) som loftet var behandlet med opringeligt. Surt men så var loftet da renset i bund.
Det næste punkt er underlaget: revner repareres og alle niveauforskelle m.m. udbedres. En afsluttende let finspartling med en bred spartel kan være en god idé. Denne lidt sure del af arbejdet kan du næsten ikke være grundig nok med.
Her efter gælder der opsætning af filten. Muligvis skal loftet primes, spørg farvehandleren. Fliten limes op med vævslim, denne plejer jeg at påføre med en malerrulle, det giver i modsætning til en alm. kilsterkost et ret ensartet resultat. Filten sættes op i lange baner, til dette er det bedst at være to, den ene evt bevæbnet med en kost på skaft, så kan man ligesom koste filten op på plads. Samlingerne mellem to baner bliver helt usynlige når man lader dem overlappe ca 5 cm og skærer igennem de to lag filt med en hobbykniv midt i overlappet. Herefter fjernes stumperne og smalingen kostes på plads med en kost eller med hånden. Hvis du har mønstre på stukloftet kan man lade filten overlappe lidt og så skære filten til i kanten.
Det sidste punkt er vævsfylder og maling.
Herefter har du et loft som er superflot i mange år.
Go ´arbejdslyst

mvh Anders
Hej

Forarbejdet er det vigtigste, vask ned, indtil det ikke smitter af mere, evt. med grundrens/malerens.
Et lille fif: ha` altid 2 spande når der skal vaskes ned, en med rengøringsmiddel og en med rent vand, put den snavsede klud/svamp ned i det rene vand, og smid det væk når det er blevet tilpas beskidt.
Derefter grunder du med microdispers/forankringsgrunder/væg og pudsgrunder.
Så følger du Anders Kruses råd, så kan det ikke gå galt.

Colormann
Øhhh colorman mht. nedvaskning af lofterne så er det ikke smart at bruge grundrens / malerrens - det er nemlig basisk lige som kalk er. Det som er smartes at vaske ned med er som colorman siger 2 spande med vand, men i den ene putter du eddike / eddikesyre - da det opløser kalken.

Jeg ville dog benytte følgende fremgangs måde på det famøse loft

1. Fedt ned til din farvehandler eller maler grossist og køb følgende
A. En stor spand fustace klister
B. En stor klisterkost
C. Masser af afdækningsplast.

Fremgangsmåden er så som følger.

Loftet påføres lige så tykt et lag klister som du kan få til at hæng.
Derefter dækker du loftet af med afdækningsplast, det samme gør du med dit gulv - da det Sviner.
Nu skruer du op for varmen på fuld tryk og supplerer gerne med en varmeblæser eller lign. Lukker døren og venter til næste dag.

Næste morgen går du ind slukker for varmen og åbner vinduet på vid gab

Så er det tid til morgen kaffen badet mm.

Når du efter morgenmaden vender tilbage igen så vil du se at dit loft ligner noget der er løgn, det hænger i laser, du kan også være heldig at det er faldet helt ned.
Nu er loftet lige til at skrabe ned.
Til at skrabe på stukken laver du selv dit værktøj af træ og bambus pinde som du spidser og pirker med.

Når det hele er nede vasker du loftet med vand og eddike for at fjerne evt. kalk rester og vasker efter med rent vand.

Så skal det spartles, slibes, grundes, have filt og males.
Resultat et flot loft som ligner en million.

Årsagen til at tapet klister virker er at det har en anden overflade spænding end underlaget, samtidig med at "loftet" bliver for tungt til at det kan blive hængende. - Smart ikke wink

Venlig hilsen
Ida Nielsen

Farvehandler

Skriv gerne hvis du har behov for en uddybning.

Venlig Hilsen
Ida Nielsen
Tidl. Farvehandler
Hej

Er kalk indenunder malingen, så er fremgangsmåden som Idani anbefaler, den perfekte løsning.
Hvis der ikke er kalk indenunder malingen, så bare vask det ned. biggrin

Colormann
Jeg tror godt at du kan regne med at der er kalk nedenunder, i det vi taler om et stukloft. Disse blev i tidernes morgen kalket eller malet med lim eller mos farve.
Uanset hvilken en af dem det er så vil stukken fremstå sådan lidt flødeskums agtigt i stukken.

Selv om loftet efterfølgende er malet med plastic maling så skal omgangen med tapet klister nok få loftet ned.


Venlig hilsen
Ida Nielsen
Farvehandler

Venlig Hilsen
Ida Nielsen
Tidl. Farvehandler
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også