Jeg har brug for en ny pc - men......

jeg vil gerne kunne flytte min gamle harddisk (Seagate st20000dm001) med over som slave samt tilslutte et nyt CD-rom drev. Men er det muligt at gøre det på de nyere pc'er - fx. på denne, som Power har til en fornuftig(?) pris lige nu: HP Victus 15L TG02-0032no stationær PC.

Årsagen er, at jeg har en hulens bunke gamle data på den harddisk jeg ønsker at flytte med, som jeg ikke er meget for at skulle kopiere/overføre til en ny SSD-harddisk samt at jeg har en del gamle CD'er med musik, film og ikke mindst mit gamle favoritspil (Civilization 4, Beyond the Sword (mod Realism:Invictus - info her: https://forums.civfanatics.com/threads/realism-invictus.411799/) - og jo, det kan afvikles fra en SSD harddisk når først grundinstallationen med patches o.s.v. er på plads). Alt sammen noget, som jeg gerne vil beholde som en form for online backup.

​Alternativt ​må jeg vel lave noget fusk (det ​vil i givet fald ikke være første gang :hmmm:).




7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Generelt er det problematisk at genbruge en gammel SSD i en ny PC uden at slette den først. Der vi være systemfiler på disken, som ville kunne give problemer ved opstart.

Jeg vil anbefale dig at købe en docking station til din gamle disk og tilslutte den din nye PC efter at du har tændt den. De koster under 200 kr. Her er et eksempel til traditionelle SSD. 
https://www.proshop.dk/Harddisk-tilbehoer/Deltaco-HDDSSD-Docking-Station/3332937

Du skal ikke ​regne med at du kan køre gamle installerede programmer på den nye computer uden at de bliver installeret igen. Windows gemmer oplysninger om de ​enkelte programmer i registreringsdatabasen. De vil ikke kunne tilgås fra den nye computer, så de gamle programme vil ikke køre som de skal. 

Jammen-jammen........

Hvis Seagaten kan "puttes ned" i den docking-station du skriver om og man både kan læse fra den og skrive til den - så er det en helt elegant løsning. Den behøver ikke nødvendigvis at være tilgængeligt hele tiden.

Den gamle Seagate HD skal nemlig ikke bruges til at køre programmer fra. Den skal kun bruges som en form for back-up og nem overførsel af de nødvendige patches (så jeg ikke skal genfinde dem og downloade dem på ny).



Takker så mange gange!


Jeg bruger min gamle ssd harddisk, som et løst drev på min bærbare, det fungere fint, men man kan jo ikke bruge de programmer der er installeret på den.

Det fulgte en kabel med dengang jeg købte den gamle ssd harddisk, så kan man tilgå den via usb stik.

Vi prøver igen, i morgen --
Vær lige opmørksom på, hvilket interface din gamle HD har. Den foreslåede løsning kræver SATA-interface.
Der findes også boks-løsninger, hvor harddisken indbygges.. så den sidder beskyttet.
Link til eksempel

Hvis der er mange data på den gamle disk undrer jeg mig over at du ikke har adgang til dem på en ‘cloud’.
Hvis du havde det ville denne snak være unødvendig.
Og ja, hvis det er mange data koster det lidt. Har selv 1Tb cloud(der er 90% fuld).

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Annonce
I mine øjne burde der ikke være problemer med at sætte den gamle disk ind i selve kabinettet - heller ikke selv om der er systemfiler på den. 
Du skal bare starte pc.en op og lade den blive færdigkonfigureret, inden du sætter den gamle disk i som slave, så burde den slet ikke forsøge at læse på den under opstart.
Det er formentlig en gammel 3,5" disk du har, og det kan være lidt problematisk i mange af de nye kabinetter at finde plads til dem, da mange af dem er bygget med henblik på, at alle diske er ssd diske. Men det kan du se, når du åbner kabinettet, og nogle gange kan lidt kreativitet også gøre det.
Men ellers kan du bruge den eksterne løsning, som der er peget på.
Du kan ikke montere et internt cd rom drev i den. Hvis du ser på forsiden af kabinettet, vil du kunne se, at det er helt lukket, så der er ingen mulighed for det. Det gælder for de fleste kabinetter idag.
Men du kan købe et eksternt dvd drev, og det fungerer upåklageligt og koster ikke en formue.
Eksternt dvd drev
Kan også købes som bluray drev, hvis man har behov for det.

Kurt B. Andersen
Nok engang takker jeg for de gode råd jeg har fået. De betød at jeg sammen med den nye pc også anskaffede mig en docking station (til de gamle data fra min Seagate harddisk) og et externt DVD/CD-Rom drev til de programmer jeg allerede havde anskaffet mig.

Fik så min nye pc leveret i onsdags, Den var som beskrevet preinstalleret med Windows11 version 24H2 og allerede i starten fik jeg rodet mig ud i noget, som jeg ikke syntes særligt godt om. Nemlig en hulens bunke om det med at have data placeret i "skyen", diverse "tilbud" Officeprogrammer (til en "lille" årlig pris) o.s.v. Nå, men installationen skulle jo gennemføres, så.....

Men så var det at jeg bemærkede, at man kunne ændre installationen og gøre den til en "lokal" installation - som jeg ganske rigtigt formodede, at jeg kunne tage "Fuld kontrol" over. Det gjorde jeg så, for det har jeg det bedst med. Det gjorde - formentlig - det også nemmere for mig at installere Firefox som internet-browser og Thunderbird som postsystem. Det er programmer, som jeg har anvendt i ganske mange år og som jeg er fuldt ud tilfreds med. Jeg end-ikke overvejede at installere de nye officeprogrammer - her valgte jeg at installere min gamle Office7 (2007) - det kender jeg og det virker også her under en Windows 11. Word og Excel gør i hvert fald. Wordpad til Windows? Tjaa, med den nyeste version af Windows 11 (24H2) forsvandt også muligheden for bruge Wordpad.

Fredag var min pc så oppe at køre og jeg må sige, at der var en formidabel ændring i hastigheden på, hvordan mine programmer blev afviklet. Eneste virkelige "klagepunkt" var, at reklamer stadigvæk var for dominerende.

Men-men-men. Med gode venners hjælp så fik jeg et par gode links og et par tips:

Først dette link: https://www.pcmag.com/how-to/how-to-remove-most-annoying-ads-from-windows#  Efter at have gjort som beskrevet, var de fleste reklamer væk. Meeeennnn.... TV2.dk og Videnskab.dk + et par stykker mere - de var stadig fulde med reklamer.

Men da jeg bruger Firefox som browser, så fik jeg dette vink-med-en-vognstang af en god ven fra London: Firefox FTW! Been using it for the whole of this century. Slap uBlock Origin on it and forget about ads in the internet as well. Så jeg søgte og fandt det. Og tilføjede det til Firefox. Og samtidig fik jeg også at vide, hvilket program han anvendte istedet for Wordpad, nemlig Notepad++. Så det installerede jeg så også (de basale dele er ret nemme at gå til - men der er mange flere muligheder, som det nok vil tage lidt tid at vænne sig til).

Nu? Jammen alle reklamer er Pist-væk - mine programmer virker som de skal.  Og jeg er glad.

Beklager det lidt lange indlæg her - men...... måske er det noget i mine oplevelser, som andre kan bruge.






 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis