Så er vi så langt i vores garage byggeproces at sandpude er etableret og sokkel skal snart støbes.
I den forbindelse melder der sig et par spørgsmål om både sokkel og selve konstruktionen.
Konstruktionen bliver lavet i reglar/spærtræ og tagkonstruktionen laves i gitterspær som beregnes og leveres af en spærfabrik. Garagen kommer til at måle 6,5x10 meter og bliver isoleret men uopvarmet.
Vedr. sokkel:
- Soklen støbes med fundablokke, hvad er den bedste bredde på fundablokken, 15 eller 20 cm?
- Der indstøbes 12mm gevindstænger som føres igennem bundremmen, er det nødvendigt at indstøbe vindtræksbånd? Konstruktionen bliver jo skruet godt og grundigt sammen med vinkelbeslag, inklusiv spærrerne. Der bliver naturligvis monteret diagonale vindtræksbånd på trækonstruktionen.
Vedr. konstruktion:
- Hvilken dimension af spærtræ skal jeg benytte til en garage af denne størrelse, 45x145mm eller 45x195mm
På forhånd tak for brugbare svar