Ståltag/undertag

Hej jeg har en lille hytte i Nord Norge på små 20 m2 som jeg efterhånden har brugt en del penge og tid på at pudse op. Sidste projekt er taget og her bliver min viden udfordret. Det er ikke sikkert at jeg overhovedet behøves at skifte det, men jeg kan prøve at forklare mine bekymringer.

For det første har jeg ingen ide om taget overhovedet er isoleret hvilket måske er en rimelig essentiel information i forhold til at modtage rådgivning. Der ligger ståltag på nu, og under det ligger der kun lægter/lister vandret retning på 20x50mm. Så der er ikke meget ventilationsrum. Der er brugt en tyk grå type pressening som undertag så det er ikke rigtig vindspærre som er brugt. Jeg ved at væggene er isoleret med cirka 5 cm og der er sat vindspærre på før beklædning da jeg selv har gjort det. Jeg opvarmer hytten med varmepumpe og min bekymring er kondens i taget. Men kan der komme kondens hvis taget ikke er isoleret? Og hvad med den pressening der er vel ingenting som kan ånde igennem den? 

Jeg har lyst til at skifte ståltaget af kosmetiske årsager, men bør jeg rive alt af og ligge rigtig undertag og lægter? Hvis der ikke er nogen grund til det vil jeg naturligvis gerne slippe for det. Jeg mistænker at taget ikke er isoleret for varmen forsvinder lynhurtigt hvis varmepumpen er slukket.

Stil gerne spørgsmål hvis jeg er utydelig. Jeg ved som sagt ikke meget om det her emne. 
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lidt billeder af loft og tag ville hjælpe til mere præcise svar. Men hvad du selv kan overveje, er hvor meget der skal ofres, evt. ​regler om fritidshuse i Norge osv. Som jeg lige forstår, vil det sikkert betyde nye spær og forhøjelse af ​tagkonstruktionen, hvis isolering og luft skal overholdes. Damp spærre skal ligge umiddelbart over din loftbeklædning. Evt. plader med kondens behandling, er i min optik ikke nok hvis taget har mindre end 35 gr. hældning.

 

Stålplader i f.eks. en carport kan ofte afsætte kondensvand. Det kan afhjælpes ved at sætte f.eks. den presenning under. Du må jo have gjort dig nogle erfaringer når du har været der. Hvis du ikke har oplevet dryp fra taget så er den konstruktion jo sådan set ok. 
. Der er mange parametre du skal tage i betragtning for at du kan afgøre om det vil være en god ide at isolere, og det kosmetiske kan kun du svare på.
Elpriser ( som vist er stort set gratis i Norge) ?
Hvor mange dage om året skal der opvarmes.?
Er der lidt isolering ud over den dug du nævner?

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Der er varme på i huset hele tiden. Jeg har brugt det som beboelse sidste vinter der var der perioder med minus 10-15 grader udenfor. Om jeg har oplevet dryp fra taget tænker du da indenfor? For det har jeg naturligvis ikke oplevet ellers havde jeg reageret. Loftet inde er tørt og fint. Ingen tegn på fugt eller pletter på loftbrædderne. Hytten har vel stået der i cirka 15 år. Det er en lille hytte eller det de i Norge kalder for et spikertelt hvor der står en campingvogn helt ind til bagsiden af hytten så man kan gå direkte fra hytte til vogn. Der er ingen regler for bebyggelse af sådanne ting, men derfor ville jeg gerne være sikker på at det er gjort ordentligt da der kan være lange perioder hvor jeg ikke er der. Men som sagt kører varmepumpen hele året på minimum 18-20 grader. På vintertid må jeg næsten have varmepumpen på max temp for at få en ordentlig temperatur. Varmen forsvinder hurtigt og der er flere kilder til varmetab. Bl.a. kun 1 lags vinduer, minimal isolering i vægge (5 cm plus vindspærre) og der slipper også varme ud mellem campingvogn og hytte da vognen er kørt på skinner helt ind til væggen på hytten og der sidder kun en gummiliste i mellem. Jeg tvivler på at der er lagt dampspærre under loftbeklædning indvendig. Har vedhæftet billede af den pressening som ligger under ståltaget udvendigt . 
Det ser ud som om at den pressening der ligger under ståltaget ikke er åndbar. Det betyder vel at den varme som kommer inde fra hytten ikke kan slippe ud nogen steder når det møder bagsiden af pressening? Så burde der vel skabes kondens i som kan beskadige tagkonstruktionen indvendig eller? Hvad kan jeg eventuelt gøre for at tjekke dette? Kan jeg fjerne en stålplade på taget, skære et lille hul i pressening for at kunne få indsyn? Jeg aner som sagt ikke om der er nogen former for isolering i loftet. Det ville ikke undrer mig hvis der ikke var. Hytten er oprindeligt lavet til fritidsbrug/campingferie så ingenting er gjort efter bogen. 
Det fungerer jo sådan set udmærket det som du har.
Nogle skumgummi stykker der kunne skubbes ind imellem campingvogn og skur kunne nok hjælpe. 
Hvis du vil isolere loftet så må du ENTEN tage loftet ned og sænke det så der er plads til 3-4 cm luft over isolering 5 cm isolering og dampspærre. 
Eller på samme måde hvis du ønsker nyt tag, men så skal taget hæves. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Annonce
Vejret er desværre begyndt at blive ustabilt nu her med meget vind og regn i lange perioder, så jeg venter til næste år med at tage en vurdering af omfanget.  Det letteste ville nok være at hæve taget udvendig da der i forvejen er lav stå højde indvendig. Men hvis jeg isolere taget fra udvendig side, får lagt vindspærre, lægter etc så skal jeg vel pille loftet ned indvendig for at kunne ligge dampspærre ?

Men som sagt så har den hytte stået der i 15 år. Så et eller andet sted må det jo fungere det som er blevet gjort fra de som har bygget den eller er der noget jeg overser? . Så spørgsmålet er om det overhovedet er værd at gøre det rigtigt når nu det er tørt og ingen tegn på fukt indvendig. Det bliver en rimelig stor operation hvis det skal gøres efter bogen og kommer naturligvis til at koste en god del.  
Forholdene ændrer sig hvis du isolerer væsentlig mere. Det er det der er problemet. 
Kommer der kondens i en tynd isolering vil fugten nemt tørre ud år forholdene er til det. Er det tykkere isolering kan dugpunkt ligge midt i isolering og derved have en længere udtørrings tid. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis