Jeg overvejer at købe et 60'er hus med højt stueplan. Men kælderen derunder er lav og lidt klam, og jeg har ikke noget at bruge den til, så jeg overvejer, om den kan sløjfes. Etageadskillelsen mellem stueetage og kælder er i armeret beton, og ser ud til at være i fin stand.
Så mit spørgsmål er, om jeg kan mure kælderen til, og evt. fylde den op under betondækket ?
Min ide var, at fjerne alt organisk, samt alle rør og installationer i kælderen, mure vinduer og dør til, og fylde kælderen op med f.eks. leca nødder eller muslingeskaller, der er lette og kapilarbrydende. Måske kunne man også skrue/lime styrolit plader op under etageadskillelsen..
Men kan man det? - og kan det give anledning til problemer i forhold til fugt, skimmel eller andre ting ?
Jeg tænker der måske kan være noget med radon, men der kunne så evt. laves et radonsug mellem leca nødderne og styrolit isoleringen.. Og der vil jo nok også altid blive et lille hulrum, når man fylder op nedefra, men det ved jeg ikke om det kan have nogen betydning ?
Jeg synes ikke rigtigt det vil give mening at gøre det på traditionel vis, og brække et ellers fint betongulv op, for at fylde kælderen med sand og styrolit, og så støbe nyt gulv.. - det kan jeg gøre i den del af huset, hvor der er krybekælder og trægulv.
Gode råd modtages med stor tak :-)