Hej alle!
Jeg har tidligere skrevet herinde, og I var både gode og søde til at berolige mig, men jeg har (desværre!) et par supplerende spørgsmål, som jeg håber, der måske er et par tag-kyndige/asbest-kyndige/fornuftige folk, der vil have ulejlighed med at berolige mig omkring/svare mig på:
Min bekymring går på, at der ikke har været lukket tilstrækkeligt af ud til en svalegang under taget i vores lejlighed, som er indrettet på et gammelt tørreloft.
Der har siddet en låge løst på. Vi har endda været så dumme at opbevare ting, vi har taget frem og tilbage i lejligheden, bag denne låge. Suk! :-(
På det ikke-eksisterende "gulv" derude under taget ligger der ler-rester, gipspladerester osv. (ting, der typisk ville ligge under gulvbrædder, har jeg ladet mig fortælle), og vi fandt også et synligt stykke gammelt (asbestholdigt) tag - og nu har jeg følgende bekymring:
* Hvordan filan har de håndværkere, der fjernede det asbestholdige tag i 2003 kunnet fjerne asbeststøv fra svalegangen, når der ligger lerrester osv. derude?
Min frygt går på, at de måske har været "ligeglade", da de jo har tænkt, at det jo bare var en svalegang.
Jeg kan ikke få det ud af hovedet, at der måske har ligget asbeststøv derude, som kan være kommet ind i vores lejlighed via træk fra under taget og via den ikke tætsluttende låge og selvfølgelig fra de ting, vi har taget ind og ud af "rummet".
* Ved nogen, om man typisk ville dække af med plastik langs lægterne (hedder det mon dét?), inden man pillede asbesttag ned? Også dengang i 2003? Eller lagde plastik ud over gulvet? Hvordan har man beskyttet rummet, mens man pillede taget ned (fx mod regn)? Og har dette været til vores fordel, når nu jeg frygter, de måske ikke har saneret tilstrækkeligt derude efter arbejdet?
* Lod man bare asbesten flyve væk med luften dengang? Og har den kunnet det? Eller har der været plastik henover taget, mens de har saneret, som har fået støvet til at lande i svalegangen/gulvet med lerresterne? Altså: Har plastikken siddet over hovederne på håndværkerne eller der, hvor undertaget senere kom til at sidde?
Der var vist så vidt jeg ved ikke regler om udsugning osv. dengang, var der? Jeg har talt med håndværkeren, der var på opgaven, som siger, at de gjorde "som man skulle dengang, men at det jo var på en anden måde dengang" - mere kan jeg ikke rigtigt få ud af ham, fornemmer jeg. Han synes sikkert, jeg er en dramaqueen, og det er jeg også, men jeg kan ikke gøre for det - jeg er bare blevet så bange.
Til info har jeg fået lavet et par asbestprøver, som ikke viste noget (én lige inden for lågen og én på en af de ting, vi har haft opbevaret derinde - de var begge negative). Desværre giver det mig stadig ikke tilstrækkeligt med ro, da jeg tænker, at støvet måske er væk derinde nu, da vi har været udsat for det i alle de år.
Jeg prøver at berolige mig selv med, at der vel ville ligge adskillige store stykker tag derinde, hvis de ikke havde saneret osv., med at prøverne var negative - og med at I og asbestfirmaet ikke mener, det ville flyve rundt derinde (heller ikke selv om der var træk fra taget), hvis der var noget asbeststøv. Men jeg kan mærke, jeg godt kunne bruge lidt flere "facts"/erfaringer/beroligende ord.
Så PLEASE, PLEASE, skær det ud i pap for mig.
Alle beroligende ord modtages med stor, stor taknemlighed.
Og undskyld, at jeg forstyrrer med dette problem igen.
Mange hilsner og god weekend, Marie