Autoelektro

Hej, jeg har en 1978 DeTomaso Longchamp med et sikkert ret simpelt elsystem. Men jeg har brug for lidt hjælp.

Historien er, at da jeg købte den havde den svært ved at starte når varm, starteren løb næsten ikke rundt. Det var nemt at løse, forrige ejer havde lavet en tyverisikring hvor stelkablet fra batteriet løb 1.5m hen til en nødstopkontakt som gik ind i fodrummet. God tyverisikring, men kostede åbenbart for meget spænding. Jeg fjernede det, og satte to ca 30cm stelledninger på, den ene til motoren og den anden til chassis. Så var startproblemerne løst, starteren pisker rundt. Så langt så godt...

Men selvom alt elektrisk virker, så er der for lidt spænding til de ting der går over tændingen. Viskerne går i stå hvis ikke ruden er våd nok, og elruderne kan ikke rulles helt op hvis A/C og blæseren kører. Så noget er galt.
Hvordan finder jeg ud af med et multimeter om det er "+" eller "-" der er problemet? Og hvis det f.eks. er "-", hvordan finder jeg så ud af hvilken af de 2-3 stelforbindelser der er problemet.

PS. Det er en sjælden bil, og der findes ikke et ledningsdiagram til den, kun til søstermodellen Deauville, hvor det meste men ikke alt passer...

Tak!
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan lave en spændingsfaldsmåling på både plus og minus..

Er det eks viskermotoren du vil måle på..
Spændingsfald i plus, så måler du med voltmeteret fra pluspol på batteri og til plus indgangen på viskermotoren.

Spændingsfald minus, så måler du med voltmeteret fra minuspol på batteriet og til stel forbindelsen på viskermotoren.

Men er du sikker på dit batteri er helt i orden, og at bilen lader det den skal???

Vi prøver igen, i morgen --
Først, er ret sikker på den lader som den skal, har været på 3500km sommerferie i den og den starter altid, ampmetret viser også det forventede...

Har målt lidt, ved ikke om jeg gør det rigtigt, på elrudekontakten, den var nem at komme til:
Batteri + til -: 12.56V
Batteri + til elrudekontakts -: 12.56V
Batteri - til elrudekontakts +: 12.35V

Kunne tyde på at det er sidstnævnte orange tykke ledning som jeg skal fokusere på?

Prøvede også med en lang (ikke ret tyk) ledning direkte fra batteri + til elrudekontakt, så kører ruden klart bedre. Det tyder vel også på at det er den orange?

Uden at have nærstuderet det mangelfulde ledningsdiagram, så gætter jeg på at den orange har mindst 3 mulige spændingsfald?
-Sikringsboks
-Tændingskontakt
-Multistik ved ratstamme
-Andre i normalt ledningsnet fra 70erne?

Enig i fremgangsmåde? Eller?

Tak!
Spændingen på batteriet skal være næsten 14V, og når motoren kører skal spændingen stige til 14,2V. Prøv at måle det først. Spændingen på 12,56V lyder til at være i den lave ende, når motoren kører.

fase
Mine målinger er uden motoren kører

Tak!
Kender ikke bilen, men det første punkt der skal gøresi orden er stelforbindelserne. Typisk en kraftig ledning eller flettet kabel fra batteri til stel.
Normalt et flettet kabel fra motorblok til chassis.
Ellers er der masser af muligheder, ingen ved hvad den tidligere ejer har lavet. For tynde ledninger, irrede spadestik osv. osv.
Det kan også tænkes at viskermotoren skal have nye kul.

Annonce
Du skal måle, når motoren kører, og du skal måle som je_ns skrev - altså fra plus på motoren og til plus på batteriet, og det samme ved minus. Så vil tallene i volt afsløre om problemet er i plus eller minus siden. Teroretisk skulle begge værdier være 0V. Du bør måle på vinduesviskermotoren eller andet som bruger en del strøm.  
Det er løst, efter 3-4 timer. Den meget forkortede udgave er, at jeg for år tilbage satte lyset over tændingen, kørelys. På ferie sydpå opdagede jeg så at med blæser/AC/visker/lys på samtidigt, alt sammen gennem tændingskontakten, det var for meget, der blev for varmt i multistikket ved ratstammen. Bilen gik i stå, ingen tænding. Jeg førte ledninger udenom multistikket og satte lyset helt fra tænding. Så har den kørt fint siden. 
Men i dag opdagede jeg så endnu et multistik i den anden side af bilen der var lidt brændt indeni fra samme situation, også der førte jeg ledningerne udenom, og nu kører ruder/blæser/viskere som nye :-)

Så for en gangs skyld var det ikke en dårlig stel ;-)

Tak for input

Tak!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis