Hej med jer.
Vi skal i gang med at bygge en 60 m2 garage.
Vi skulle have været i gang i det tidlige forår og bygget hen over sommeren, men grundet flere omstændigheder har vi først fået gravet muld af nu, og vores entreprenør laver sandpude (garage) og stabilgrus (indkørsel) inden for de næste 2-3 uger.
Men pludselig kommer efteråret med regn og rusk og jeg ved bare med mig selv, at det gider jeg ikke at være forpligtet til at få lukket en trækonstruktion og kravle rundt på et tag m.m. i vintervejr.
Så planen var egentlig at støbe sokkel her i oktober og måske også få et firma ud og støbe gulvet, for herefter at gå i gang med flisegang, reetablere have/græsplæne og så begynde at bygge når det bliver forår og dejligt vejr.
Så mit spørgsmål går på om hhv. sokkel (fundablokke som sættes i sokkelbeton med indstøbte gevindstænger) eller betongulv (100-120 mm med rionet på trykfast gulvflamingo) tager skade af at stå åbent hen over en vinteren?
På forhånd tak for svar - og et pisse fedt forum, hvor jeg efterhånden har fundet mange brugbare svar