træningsrum udehus

Hej,

Jeg vil gerne lave et træningsrum i vores udhus, primært til min hometrainer.

Vi bor i et rækkehus, hvor det ikke er tilladt at ændre på udseendet af skuret udefra. Det giver nogle begrænsninger, men jeg vil gerne gøre rummet mere indbydende end det er i dag. I den ideelle løsning kunne jeg godt tænke mig at isolere skuret, så fugt og kulde bliver holdt ude.

Skuret står på fliserne på vores bagterrasse. Under fliserne er der dræning, hvilket betyder, at der er ca. 10 cm hulrum under hele terrassen, hvor vandet kan løbe igennem. Det gør dog også, at der kommer luft op nedefra og ind i skuret.

Selve skuret er bygget med simple brædder i væggene. Loftet er vandtæt, og generelt er skuret tæt, men ved kraftig regn kan der komme lidt fugt ind gennem træværket, så man kan se en smule vand på indersiden.

Mit spørgsmål er, hvad den bedste løsning kunne være:
    •    Kan man efterisolere et skur som dette, uden at det giver problemer med fugt?
    •    Eller er det bedre at lade skuret være, som det er, og i stedet sætte en affugter eller en varmekilde derud og køre det efter behov?
    •    Eller findes der en helt tredje løsning, som kunne være mere optimal?

Jeg vedhæfter nogle billeder af skuret, så det er lettere at vurdere.

På forhånd tak for hjælpen!

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vanskeligt projekt uden at pille brædderne af. Som du er inde på bliver de opfugtet ved regn - hvis du isolerer indfra som det er nu har vandet ingen måde at undslippe = hvis du vil isolere kræver det at træbeklædningen udføres som ventileret konstruktion med klemlister og vindpap/vindgips - principtegning for tværsnit nedenfor.
Samme ​princip i ​loftet - fugt skal kunne ventileres væk men det fremgår ikke om det allerede er isoleret.


/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej,

Mange tak for svar, ja det er et meget vanskeligt projekt :( der er ikke nogen isolering derude på nuværende tidspunkt.

Spørgsmålet er, om jeg er bedre stillet med at lade det være, sætte en ventilator, varmekilde og evt. en affugter derud, og så køre dem efter behov, vil sådan et skur som har god ventilation uden isolering få meget svampedannelse ? Eller kan dette holdes nede med ovenstående løsninger ?

/jesper 
Hvis det er så utæt som du beskriver så ville det være formålsløst, opvarmning og affugtning fordrer en eller grad af tæthed i bygningen - tror du ville være bedre stillet med at ofre lidt mere på noget ordenligt træningstøj til den kolde sæson.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Det ændrer vel ikke udseendet voldsomt hvis du piller beklædningen ned, smækker vindpap og klemlister på og monterer beklædningen igen?
Men medmindre du vil lukke det tæt og tørt i gulvet, er det jo lidt formålsløst. Jeg vil umiddelbart tro at en Home trainer trives dårligt med fugt og frost.

Noget helt andet er vægtstænger. En frostkold vægtstang er absurd træls at røre ved (og tager lang tid at varme op). Et velisoleret skur sikrer også mod naboklager over støjen fra vægte. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også