Ventilationsanlæg til stueplan og kælder

Hej,
Jeg har fået et tilbud på et ventilationsanlæg. Mit hus er et 1 plans hus med fuld kælder, 99 m2.
Jeg havde forestillet mig et anlæg på loftet hvor der også trækkes rør til kælderen. Det er muligt at få rørene igennem stuetagen uden at de generer særligt. De kan være i en trappeskakt og en gammel skorsten.
Manden der har givet tilbuddet var ikke meget for den løsning. Det "er meget bedre" at kun bruge anlægget (Genvex ECO 360 R) til stueetagen, og til kælderen installere 4 stk. Duka/Zephyr. Det vil være alt for dyrt at lave rørføring til kælderen er argumentet.
Min tanke er at der kan laves en del rørføring for prisen af 4 Duka'er?
Jeg fik lidt tanken at man har en standardløsning man gerne vil sælge og ikke rigtig vil gå ind i en tilpasset løsning.
Er jeg helt galt på den eller? Skal man have to forskellige installationer når man har kælder?
Mvh. hpihl
 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er et spørgsmål om hvor godt det skal være. Et traditionelt ventilationsanlæg er mere effektivt end Duka. Man kan genvinde varmen fra badeværelser efter bad med et traditionelt system, det kan man ikke med Duka, da der ikke må blæses luft ind i et fugtigt badeværelse.

En Duka kan man høre når det er stille i lokalet. Et traditionelt ventilationsanlæg kan man ikke høre når det er blevet stille og man skal sove, medmindre det er kørt op på højeste hastighed, som det gør efter et bad. 
Typisk med standardløsninger, fra tilbudsgiver. 
Vær OBS på at du ikke får en skrabet løsning som både støjer og bruger unødigt energi.

Har du læst guiden for ventilation, under fanen GUIDES?
Kan kun anbefale at du også får ført ventilation til kælderen.

Et korrekt dimensioneret ventilationsanlæg støjer ikke, selv med høj hastighed efter et bad! 

Når du både har trappeskakt og skorsten, som kan bruges, vil det, i min optik, være tåbeligt ikke at få kælderen med.
Hvordan er din håndværksmæssige kunnen for selv at monterer f.eks. rørføring og anlæg?
Hvilken landsdel befinder du dig i?

Vend tilbage når du har læst Guiden, så skal jeg nok guide dig videre.
Mange tak for svar. Jeg har læst guiden, den er rigtig god. Jeg får en god forståelse for hvad jeg skal kigge efter. 
Jeg bor på Lolland. Håndværksmæssigt ville jeg nok kunne klare det meste selv, men det er arbejdet på loftet jeg helst selv vil undgå. Jeg overvejer dog om jeg selv skal gå i gang. Eller få et tilbud mere fra et andet firma - denne gang mere specificeret. Jeg vender helt sikkert tilbage med flere spørgsmål.. måske en plantegning.
Mvh. hpihl
 
En plantegning vil være fin for den videre dialog, evt. med principtegning af tagkonstruktionen, incl taghældning for at se hvor meget plads du har på loftet.
Er det et lokalt firma du har tilbud fra?
Min erfaring er at Pro-firmaer "slår sig i tøjret" når de skal ned under 2,5m/s i lufthastigheder.
F.eks. Internet firmaet Billig ventilation er kun af navn ikke af gavn.
Hvad er din samlet dimensioneret luftmængde i m2/h (h=time)?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis