Hjælp til behandling af bordplade

Hej,


Jeg er desværre ikke den store gøre det selv mand, men håber der er nogen der kan hjælpe mig på vej med et projekt.

Jeg har en køkkenbordplade som har set bedre dage. Jeg ønsker at slibe den, og derefter give noget olie for at den ville kunne holde. Jeg ved ikke hvad den har fået tidligere, men bordpladen virker konstant ​fedtet/klistret, hvilket ​jeg ønsker ændret.

Er der nogen der kan se udfra billederne hvilken type træ det er, og vurdere om det kan slibes, og efterfølgende behandles?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Manglende aftørring af overskydende olie efter behandling er nok årsagen til fedtet følelse.

Ligner kirsebær eller lignende. Jeg ville give en klar olie og vælge en, som er tæt på dig selv. Priserne er imo ret ens og proximity betyder også en del. For du skal behandle den gerne 2x årligt og min 1x årligt. 
Det kunne godt ligne Nyatoh.
Det er som HrT skriver, manglende aftørring af overskydende olie, ved tidligere behandling.
Jeg har prøvet det.
Og ja, den kræver olie flere gange årlig.
Jeg valgte at udskifte min til laminat.

Det klistrede fjernes med koncentreret krystalsæbe. Det er et langsommeligt arbejde og skal udføres over flere omgange. Det er ikke ualmindeligt at processen skal gentager op til 14-15 gange eller flere i slemme tilfælde før alt det klistrede er fjernet.

Har du mulighed for at afmontere vask og armatur inden operationen kan det klart anbefales.

Vær nærig med vand når du fjerner krystalsæben, da du risikerer limen der binder stavene opløses på den type stavlimede bordplader du har vist. Det gælder alle stavlimede bordplader uanset træsort. Særligt hvor udskæring til vask og armatur har blotlagt enderne skal der udvises forsigtighed med vand. 

Efter hver omgang med krystalsæbe skal bordpladen være helt tør før næste gang krystalsæbe påføres. Det kan ikke anbefales at dække krystalsæben på stavlimede bordplader undervejs med folie ad ovennævnte grunde. 

Du skal først genbehandle med olie når alt det klistrede er væk. Sliber du uden afrensning, risikerer du en snasket overflade der stadig er klistret men nu også grim.

Vær opmærksom på at efterfølgende slibning kan efterlade skjolder da bordpladen har nogle år på bagen med deraf patina der kan række dybt ned i træet.

Vedligeholdelse med olie skal udføres efter behov hvor overskydende olie med det samme fjernes. Det kan være mangelfuld aftørring af olie der over tid har skabt den klistrede overflade.


Jeg ville bruge en hærdene voks som Rubio Monocoat, det er meget nemt at påføre, meget slidstærkt og kræver væsentligt mindre vedligeholdelse end olie, men først skal du have fjernet det fedtede olie, som Rentzau beskriver. Du kan købe nogle farveprøver som du kan eksperimentere med på undersiden eller et sted på oversiden der ikke er så synligt.
En ikke ubetydelig fordel med Rubio Monocoat er efter min opfattelse, at risiko for opbygning af en klistret overflade reduceres ganske betragtelig.

Er det korrekt opfattet?
Annonce
Ja, det er korrekt da voksen hærder op og bliver hård. Det er dog vigtigt at fjerne alt overskydende vokser efter man har maseret det ind i overfladen, for at få det pæneste resultat.
Tak for alle svarene. De er alle blevet læst og har hjulpet mig videre i processen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis