Alle mine vinduer og døre på mit hus fra 1970 er angiveligt udført i hårdtræ, træsorten er ukendt, fabrikanten er angiveligt Rationel (deres emblem er på vinduerne).
Vinduerne er ikke kittede, men med gummilister, hvilket indikerer, at minimum glaslisterne er udskiftet i 80'erne, måske vinduer og døre lige så - det vides ikke og jeg er ikke lykkedes med at opklare dette.
Jeg er nået dertil, hvor glaslisterne skal udskiftes, de nuværende er simpelthen solforbrændte gennem årene, har alle udtørrede gummilister mm. - men jeg kan simpelthen ikke opklare træsort eller profil eller andet for mine vinduer!
Jeg har forsøgt mig med Rationel (ved intet om vinduer ældre end 10 år), med diverse maskinsnedkerier, med et par tømrere, men intet held, beskeden er, at "det kan blive vanskeligt at opklare og vanskeligt et finde glaslister til dem i samme træsort".
Er der nogen af jer på LDS, som kan hjælpe med henvisninger, gode råd, erfaringer eller ligefrem genkender mine vinduer mm. fra vedhæftede billeder?
Alle kommentarer modtages med kyshånd, jeg er glad for mine vinduer, for udtrykket, for gløden i dem, osv. og vil virkelig gerne renovere dem.
På forhånd tak! :-)