Vandtilslutningsslange under støbt fundament?

Hej.

Vi er ved at bygge sommerhus og har fået støbt fundament - randfundament og betongulv med indstøbte gulvvarmeslanger.

Pga. misforståelse har VVSer ikke fået lagt rør til vandtilslutning ind under fundament inden støbning, så nu skal jeg finde en løsning, så dette rør kommer til at ligge i frostfrit.

Det er så vidt jeg har forstået et 32 mm rør, der skal graves ned i 1,2 meters dybde fra målerbrønden og over til huset. Og fra denne rende skulle det så gerne ind til teknikskab midt i huset eller blot ind til skillevæggen, hvorfra det kan trækkes ind til teknikskab (se plantegning).

Min tanke er at bore et hul i betongulvet på ca. 40 mm med egnet værktøj - vel en borehammer?. Der hvor skillevæggen er, burde der ikke være problemer med at ramme gulvvarmeslanger. Når jeg er igennem betonlaget, må det være let at bore videre gennem isoleringspladerne. Og når så jeg rammer sandet var min plan at "bore" videre med et afløbsrør, som jeg laver en hakket kant på i den ene ende. Og så stille og roligt drejer rundt og evt. suger sandjord op gennem røret med en industristøvsuger og et langt "støvsugerrør". Skal siges at jorden på grunden er meget løs sandjord, som er stort set stenfri.

Ude på den anden side af fundamentet, ville jeg så grave ned til afløbsrøret med den minigraver, der alligevel skal grave renden over til målerbrønden i 1,2 meters dybde.

Har forsøgt at tegne det, så vil gerne have et bud på, om det lyder bare nogenlunde fornuftigt 😅

Eller om I har bedre ideer til en løsning, så vandrøret kommer i frostfri hele vejen fra målerbrønd til teknikskab.

Vh Jesper 

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
med lidt trekant beregning burte det fint kunne gøres med succe, så du rammer ret præcist hvor du vil have røret  
jeg lavede med en genbo noget ala den opgave, blot hvor vi ville have et netkabel mellem 2 huse der ​ligger med 40cm højde forskel, det klarede vi ved  at banke et vandrør under jorden.

Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.
Der er vel ikke lagt gulvvarmeslanger under hvor skabe skal være, så den del kan du tage ret rolig på. Ellers har i naturligvis taget billeder af rørene inden der blev støbt  
Skal du bore et 40 - 50 mm hul så er det med diamanthulsav LINK 
Den skal ikke køres med borehammer med med almindelig kraftig bore maskine. Mon ikke VVS mester har sådan et sæt du kan låne.
Ellers er det nok nemmere at hugge et stykke beton og så du kan komme til at bore i flamingo og sand med lidt større Rør. Stikledning til vand er ikke så let at bøje så det er godt hvos der lidt plads. . 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
ev elmand skrev den 20-07-2025 23:28:34

Der er vel ikke lagt gulvvarmeslanger under hvor skabe skal være, så den del kan du tage ret rolig på. Ellers har i naturligvis taget billeder af rørene inden der blev støbt  
Skal du bore et 40 - 50 mm hul så er det med diamanthulsav LINK 
Den skal ikke køres med borehammer med med almindelig kraftig bore maskine. Mon ikke VVS mester har sådan et sæt du kan låne.
Ellers er det nok nemmere at hugge et stykke beton og så du kan komme til at bore i flamingo og sand med lidt større Rør. Stikledning til vand er ikke så let at bøje så det er godt hvos der lidt plads. . 

 Succes! 



 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis