Påforing af spær + hæve loft

Hej folkens 🙂

Vi overtager et gammel hus fra 1887 her den 1/7. Huset er ikke meget værd, men alligevel, det er købt billigt. Beliggenheden er super god, grunden har fin størrelse 2500m2. Det ligger tæt på familie og arbejde, og alligevel på landet, uden naboer. Ja vi har faktisk vores egen vej for os selv.

Huset har en sådan stand at hvis man ville male lidt, så var det faktisk til at flytte ind i. Det har tidligere været brugt som udlejning. Dog er taget lidt ringe, men det går.

Vores tanker, da mit nuværende hus ikke er sat til salg endnu, at vi har lidt tid at gøre med.
Huset er 68m2. I ca. 2/3 dele af huset er loft højden 210cm, hvilket er fint.
Men her har vi problematikken, den sidste 1/3 del er højden ca 190-195cm med synlige bjælker, så man skal ikke være mere end 182 for at få ondt i hovedet 😅

Oppe på loftet har de monteret en masse spæretræ på 120x50mm som ligger an på en rem ved tagfoden (dog findes den rem kun i den ene side) den anden side er det skruet ind i de gamle spær

Vores ide var egentlig at lave samme nummer i den sidste 1/3, men jeg tænker at påfore spærene samtidig nu jeg skal i gang. I går fjernede jeg isolering i den del af huset det skal laves i så man kunne se hvad der var at gøre med.

Umiddelbart min egen tanker, så piller vi de nederste par tag plader af og føre spære træ ind igennem, ligger det på remmen retter op og skruer ind i spær på den anden side (se billeder)

Hvilken dimensioner skal jeg påfore de eksisterende spær med? Og hvad mener i om størrelsen på spærtræet, havde egentlig tænkt 120x50 også en på hver side af spærene, altså samme dimension som resten af hus. Det ville også gøre arbejdet lettere hvis man skulle udnytte over etagen engang ud i fremtiden.

Vi skal nå der til hvor vi kan fjerne de synlige bjælker I stuen så vi kan få loft højden op i samme højde som resten af huset 🙂 der er kun 2 synlige bjælker, og den ene er under det Y i ser på billederne, den anden kommer på næste af de gamle spær.

Beklager det lange indlæg, håber nogle vil komme med lidt input?

I kan se billede hvor jeg viser hvor alt isolering ligger, der har de kørt spærtræ igennem som ligger på den rem i den ene side, også har de lavet noget udveksling fra den og op til spæret (de skrå pinde)

Der kommer en ud og kigger her en af dagene, men det skader aldrig at få lidt input fra jer her inde ​👍

Hilsen Rasmus 
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det her billede viser hvordan de har gjort i resten af boligen, altså bare lagt på rem og skruet i spær
Velkommen på lds. 
Ja her er der virkelig noget at gøre. Det bliver et dejligt projekt. 
Det er en udmærket måde at gøre det på. Hvis det som tidligere er lavet ser godt ud, så er det værd at efterligne. 
Jeg ville nok være lidt mere ambitiøs og hæve loft højde mere. F.eks. lægge loft op over de nye bjælker. 
Jeg synes nok at 50 x 120 er lidt klejn i det. De er sikkert understøttet midt på, og har du ikke den mulighed så skal det være større dimension.
Hvad er grunden til at du vil påfore  spærene. ? 
Hvis det er for at kunne fjerne/ flytte Y ( stole i tømmersprog) ved fremtidig udnyttelse, så er det bedre at påfore til den tid og så med langt større dimension. Så kommer det måske til at passe med isolerings dybde, og det holder mere. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hejsa, tak for svaret 🙂 jamen jeg er ikke helt sikker på hvad grundlag jeg har for at påfore i denne omgang.
Men prøv at ligge mærke til hvert andet spær, det er en 120x50 de har brugt der til, lidt lille efter min smag.

Jeg tænker at de er monteret ifbm. at taget er blevet udskiftet fra stråtag i tidernes morgen, til tagplader så har de måtte forstærke lidt på det konstruktionen.

Jeg ville gerne kunne fjerne det Y/ stole i denne omgang. 

På billederne her ses den del af huset, der skal have hævet loftet, samt de 2 synlige bjælker, der skal væk. Vi regner med at vælte væggen fra døren af også over til gavl væggen for at "åbne" lidt op. Det er jo ikke verdens største hus 🙂

Også tænker vi at flytte køkkenet lidt ud, det står i et "indhak" det indhak mangler jo så inde i stuen, så ville give lidt mere plads der inde og flytte køkken plade ud til den væg der ses.

Og ja dørkarmen måler 170cm 😅

Men i teorien kunne spærene jo godt lægge på den væg i midten af huset, hvis jeg får murret væggen med op der i midten. Væggen går igennem hele huset faktisk, så de spær de har monteret ligger sikkert på væggen. Iøvrigt god idé med loftbrædderne over, så bliver der godt nok synlige bjælker, men lofthøjden nærmer sig så os 220cm+ så.
Hvis du fjerner midter muren ( ved støvsuger) fra vitrine skabet og hen til gavl så mister den/de bjælker understøtning.  
Så skal det enten være højere bjælker du lægger ind og /eller flere bjælker. 
Der er også den mulighed at du lægger en jernbjælke oppe på loftet, men så mister du muligheden for at udnytte overetage.
En sidste mulighed er at lægge en jernbjælke ind i samme plan som bjælker. Så skal de fastgøres ind på siden af jernbjælken med nogle jernlapper som svejse på jernbjælken. 
Henne ved køkken er det korrekt at den nye væg kan udgøre det samme som den nuværende.
Hvis stole skal fjernes, og evt hanebånd hæves så skal der påfores på spærene. 
Her er f. eks 240 x 75 ​på den ene side bedre end ​2 stk 120 x 50

Jeg vil opfordre dig til at betale en bygnings konstruktør/ erfaren tømrer eller andet for rådgivning. 
et besøg af en med bygge erfaring er guld værd.
Du skal nok lave en planskitse af hvad de fremtidige ønsker, og så få det rettet ind efter hvad der er muligt. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Det stykke væg I køkkenet hvor komfur står, hvis vi regne rmed at flytte det længere ud i rummet så den plads kommer tilbage inde i stuen. Kan jeg så evt bygge den stump væg op i træ altså i reglar 95x45, hvis jeg nu bruger lidt ekstra pinde til det, eller bør jeg bare murre den op igen ?

Du har ret I at få en fagmand ud, ville give meget. Der kommer en tømrer ud og kigger på opgaven en af dagene. Ikke fordi de skal lave det, men for lige at vi går det igennem sammen. Jeg kan altid selv gå og makke med det 🙂

Lad os antage at vi bruger 120x50 spæretræ på tværs af hytten som nye bærende bjælker og ligger den på murren i midten. Samtidig laver vi samme udveksling de har lavet i resterende del af huset op til spærene, så de holder på hinanden.

Det du så siger er, at hvis vi helt fjerner den stump væg ved støvsugeren, så skal vi gå op i dimension på spæretræ hvor de hænger frit, snakker vi 150-200mm? Men det må ham der kommer ud også kunne give et bud på. Skulle nok tage at bruge 240x50 måske. Fordi hvis vi engang vil udnytte over etagen, så kunne man vel egentlig skrue en 120'er oven på de eksisterende i den resterende del af huset for at komme op i samme højde 🙂

Og til sidst, påfore jeg spærene med feks 240x75 er det mon så nok kun at gøre det ud for de 2 spær hvor stolen bliver fjernet ud fra, altså ud for de 2 spær hvor stolen står på bjælken vi kan se inde i stue/køkken? Ja ja  jeg kunne da gøre det hele vejen hen nu jeg alligevel skal i gang 🙂
Ingen her kan dimensionere for dig da der ikke oplyst nogen mål på huset.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på maling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også