Vasken er stoppet selvom rørene er renset

Min køkkenvask stopper let forstået på den måde, at vandet ikke løber væk.
Her til aften har jeg så skilt rørene ad for at rense dem og sat det på plads.

Det har hjulpet en smule, men problemet er der stadig. Hvis jeg venter meget meget længe, så løber vandet langsomt væk. Men det går uholdbart langsomt..

Jeg vil høre om nogen ved, hvad det kan skyldes? Kan vandlåsen være installeret forkert? Eller skyldes det noget andet?
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis vandlåsen er fra IKEA skal den skilles helt ad og alle stumper renses.
Jeg har erfaret at der nogen gange kan sidde så meget smuds lige under risten så det ikke kan trække ud af vasken, selv om rørene under er ok. Så prøv lige at skrue røret af lige under vasken, sætte en spand under, og med det forsøg se om det er der den er galt 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Forstoppelsen kan være efter rørene i skabet - altså i gulvet eller rørene ud til vejen.

Hvis det er tilfældet er der flere metoder man kan prøve.. Fx med en fjeder.
https://www.jemogfix.dk/rensefix-afloebsrenser-8-mm-x-5-m/8125/9044654/
De kan fås i flere længder. Adskil rørene, stik fjederen ned i og drej rundt.

Man kan spule med en højtryksvasker og en speciel slange. Det skal gøre udefra hen mod vasken. Altså lid mere omstændigt, men til gengæld meget virksomt. Denne er til Nilfisk:
https://www.jemogfix.dk/nilfisk-kloak-og-roerrenser-15-meter/1141/9610588/
Hvis man beder et firma om at lave det, bruger de den metode.


Uden at være ingeniør på VVS-området, synes jeg din installation ser noget underlig ud. Du har to vinkelrette bukninger inden for den første halve meter efter vasken og det kunne meget vel give nogle uheldige turbolente strømme tidligt i forløbet. Jeg ville mene at vandlåsen skal sidde i umiddelbar forlængelse af vaskens bundprop. Du har i alt 8 rørdele/samlinger, men umiddelbart ville jeg mene denne instalation kan udføres med 4-5 dele. Husk også at tjekke vaskens overløb, idet den kan være årsag til en "sløv" afløbsfunktion hvis den er helt eller delvis tilstoppet. 
ZON67 skrev den 20-06-2025 14:36:18

Uden at være ingeniør på VVS-området, synes jeg din installation ser noget underlig ud. Du har to vinkelrette bukninger inden for den første halve meter efter vasken og det kunne meget vel give nogle uheldige turbolente strømme tidligt i forløbet. Jeg ville mene at vandlåsen skal sidde i umiddelbar forlængelse af vaskens bundprop. 

Det er såmænd et helt normalt setup og fungerer fint de fleste steder. Det har den altovervejende fordel at pladsen i skabet under vasken bliver meget mere praktisk anvendelig ved at vandlås og tilslutning fra opvasker rykkes ind til skabets bagvæg/hjørne istedet for at sidde inde over midten.

Iøvrigt enig ift overløb.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Annonce
Er der i køkkenvasken en rist der skubbes ned for at kunne fylde vasken, og trækkes let op når vasken skal tømmes, eller vandet bare skal løbe ud?
Hvis ja, har du prøvet at fjerne den helt?
Jeg har nemlig oplevet at den med alderen sidder lavere, og derfor forhindrer normalt ‘hurtigt’ afløb.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Har du altid haft det problem ​eller er det nyligt opstået?
​Det kunne også være et problem med manglende udluftning. ​Jeg kan ikke se at du har tilsluttet overløb fra vasken. 
Hej alle

Mange tak for gode svar og indspark.

Jeg har undersøgt det videre ved at pille alle rørene ned og spule det sidste tilbageværende rør ud til kloaksystemet (det hvide) med haveslangen, og det er helt tydeligt der problemet må være. Røret bliver ret hurtigt fyldt op og der går lang tid før vandstanden er faldet..

Jeg har nu købt en afløbsrensebånd, men det er som om, jeg ikke kan få den skubbet forbi et hjørne.. så det lader til jeg har brug for professionel hjælp, så kontakter en kloakmester..

Endnu en gang tak for indspark.
Vi har haft en tilsvarende situation for år tilbage.Umuligt at få et rensebånd igennem.  Det viste sig at der sad en vandlås et stykke nede i gulvet fra en gammel installation (hus fra 1970)
Den vandlås viste sig først da der kom en slamsuger på som spulede/sugede udefra og havde kamera vejledning

 

Jeg havde et lign. problem uden jeg kunne løse det, min flinke nabo kom med en dunk kaustisk soda (i "pulverform") og efter ca. 5 min. skulle jeg ellers lige love for der skete ting og sager - pludselig stod det som en brun geyser op ad afløbsristen i køkkenvasken. Det som rensebåndet ikke kunne klare - det kunne mirakel-pulveret.  
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis