Vi har en thuja-hæk stående i skel mod nabo. I går hørte vi, at naboen klippede hækken. Da de var kommet halvvejs kunne vi se, at de på deres side har klippet hækken helt ind til stammen, så den er helt brun og uden grønt på deres side af hækken.
Vi kan læse flere steder, at en thuja ikke skyder grønt igen, hvis man først klipper den ind til det brune. Vi sagde det til naboen. Herefter klippede naboen ikke så langt ind på den resterende del af hækken, som stadig står grønt på deres side.
Naboen sagde til os, at vi ikke skulle blande os i, hvordan de klipper hækken, og at vi bare kan klippe den, som vi vil på vores side. Vores problem er nu, at selvom hækken er grøn på vores side, er den blevet meget gennemsigtig. De kan bl.a. nu stå og se lige ind i vores soveværelse. Som vi forstår det, bliver thuja-hækken aldrig grøn på deres side igen, og dermed vil den nu altid være meget gennemsigtig.
Vi er meget kede af, at der er frit udsyn mellem grundene nu. Skal vi kontakte hegnssynet, eller vil de give naboen ret i, at de kan gøre, hvad de vil med hækken på deres side, og at vi skal passe os selv? Hvad kan vi stille op?
Vi har en thuja-hæk stående i skel mod nabo. I går...
Vis hele indlægget