Hej LDS folk!
Jeg håber der er nogle kloge mennesker derude, som kan komme med en anbefaling som samtidig overholder nutidens krav og regler til badeværelse.
Jeg er ved at renovere vores badeværelse og har banket gulv op osv. Da vi skal planlægge nye rør gennemføringer for, at vores VVS mand kan hjælpe skal vi have helt styr på hvordan det nye skal opbygges.
Jeg står i den situation, at vi gerne vil bygge brusenichen med afløb henimod ydervæggen og planen er unidrain.
Da vi har et dejligt 70er hus er det delvist beklædt med profilbrædder i midten af væggen, bjælken langs ydermur er synlig indvendig og den nederste del indvendige del består af leca. Der er hulmurs isolering på 75mm og murstensvæg på ydersiden.
Vi har et ønske om, at få væggene beklædt med fliser på hele væggen og derfor tænkte jeg at lave en fortsatsvæg på den eksisterende væg. Jeg ønsker ikke, at efterisolere indvendigt, da rummet er relativt smalt på bredden, så det vil tage alt for meget af rummet.
Jeg er blevet anbefalet blot at bruge nogle 25x45mm lægter til afretningen af væggen og beklæde med to lag gips eller et lag fibergips beregnet til vådrum selvfølgelig.. Mit eneste problem med den udmelding er, at når jeg selv undersøger om væg konstruktioner siger man, at det er bedst at bruge stål reglar og der er krav om vægge skal laves af 45x70mm reglar/lægter i vådzonen. Samtidig med skal vores konstruktion være stærk nok til at bære nogle tunge fliser.
Er der nogle der har et bud på hvad der er op og ned ? Da de søgninger jeg finder primært handler om nye vægge, men i mit tilfælde er det jo blot en opretning af overgange og eksisterende væg?
eller forslag til anden løsning.