Hvilken "lim" til fastgørelse af kantisolering ifm. støbning af gulv?

Hejsa,

I forbindelse af støbning af nyt gulv ovenpå nyudlagt polystyren skal jeg montere polystyren kantisolering hele vejen rundt. Kantisoleringen skal fastgøres dels på pudset overflade, dels på beton og dels på en overflade, som er ret ru, fordi det er lecablokke, der er hugget fri for puds.

Hvad kan I anbefale, at jeg bruger som lim til at sætte kantisoleringen fast med? Fliseklæber? Acrylfuge? Silikone? Andet? Det skal være noget lim, der fylder, dvs. fx kontaktlim kan ikke anvendes.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når jeg sætter kantisolering, plejer jeg at lade den komme længere nede fra. D.v.s. at den kommer i klemme imellem sokkel og øverste lag gulv isolering. Man kan  skumme den fast med en lille tynd stribe brøndskum. Men så skal kantisolering holdes inde på plads nogle minutter så ekspansionen ikke skubber den for langt ud. 
Ellers ville fliselim være det bedste og så påført med en f.eks. 8 mm tandspartel eller en hjemmelavet med 10 mm riller og 30 mm afstand så bliver der nogle fede limspor som alligevel har plads til at presses lidt. 
Kontaktlim duer slet ikke det opløser flamingo. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Det er overhovedet ikke nødvendigt at lime. 

inden støbning, bør du sikre dig at der kontakt mellem sokkel og øverste lag af isolering. Samtidigt med at du støber holder du kantisoleringen fast med den anden hånd.

Undgå så vidt muligt sammenblanding af materialer hvor langtidseffekten er ukendt.  
ev elmand og Rantzau >> 

Tak for jeres svar. 

Jeg har lagt begge lag gulvisolering ( 2 x 100 mm Sundolitt S80), og jeg har lagt begge lag helt ud til kanten, så det løb er kørt.

Idet jeg støber med flydebeton, kan jeg ikke løbe rundt og holde kantisoleringen nede, mens det vælter ud med beton. Derfor er jeg nødt til at sætte kantisoleringen fast. Jeg går med fliseklæberen.

Jeg vidste for resten godt, at kontaktlim opløser polystyren - det ser nærmest ud, som om det brænder væk.


Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Er der en årsag til at du kun går med 200mm?
I leca virker stålsøm med en lille strimmel tagpap som skive ganske fint. 
Annonce
HrT skrev den 16-06-2025 07:28:00

Er der en årsag til at du kun går med 200mm?

 Ja, det er en eksisterende integreret carport, som jeg er ved at bygge om til en (lukket) garage. Det betyder, bl.a. at jeg pr. håndkraft har fjernet ca. 21 tons stabilgrus, og jeg har ikke lyst til at fjerne yderligere 21 tons...


Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Skrænten skrev den 17-06-2025 17:28:29

I leca virker stålsøm med en lille strimmel tagpap som skive ganske fint. 

 Tak for tippet. Jeg skal også fastgøre til beton, så jeg tænker, jeg går med én samlet løsning, og det bliver fliseklæber.


Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis