Hej med jer,
Når vores vaskemaskine (10 år gammel, ingen umiddelbare indikationer på fejl på den) skyller ud kommer der nogle gange meget vand ud på gulvet. Vi har ikke set det ske, men er 100% sikker på det kommer op af afløbet.
Det sker jævnligt over de sidste 4-6 mdr., men nu mere hyppigt.
Det er lidt svært at komme til afløbet, men har hældt et par liter afløbsrens i og mange liter kogende vand, over en 4-5 omgange.
Ingen større forskel har det gjort.
Jeg vedlægger et par billeder.
Afløbsslangen fra vaskemaskinen går ned i gulvet ved siden af gulvafløbet, og så tror jeg det føres ud i gulvafløbets rør lidt nede i røret under gulvet - men kan ikke se det dog.
Ca. en meter under gulvet, er der vand nede i røret - blitzen spejler sig i det på mit ene billede.
Jeg kan ikke se der er noget som helst vandlås eller andet, men det er måske netop dernede hvor vandet står en meters penge nede.
Tænker om min afløbsslange fra vaskemaskinen nu også er korrekt monteret/ført til afløb. Vaskemaskinen står ca 10 cm over gulvhøjde, den I ser på billedet.
Alle input er meget velkomne.