Hej LDS'er!
Jeg blev i 2024 færdig med et ca. 12 m
2 skur som er tiltænkt havemøbler og cykler (primært), men dog også opbevaring af andet udstyr fx kultivator, parasol, haveredskaber og hvad der ellers er plads til løbende.
Jeg har i forvejen et 20 m
2 skur som er fuldt isoleret 100 mm i væggene og støbt fundament - to almindelige tætlukkende døre. Skuret holedes frostfrit med en frostvagt.
Nu overvejer jeg om jeg det giver mening isolere det nye skur.
- Der er plads til 70-100 mm isolering
- Skurets skelet er baseret på 10x10 cm tømmer med 45x95 mm reglar op tværs - det fremgår af billederne.
- På skelettet er der monteret vindpap fastgjort med 38x57 mm lægter og slutteligt profilbrædder.
- Tagkonstruktionen udgør reglar 145x45 mm
- Alt træ er trykimprægneret.
- Skuret har en skydedør, som selvfølgelig ikke lukker helt tæt op ad profilbrædderne.
- Samtidig har skuret et tagudhæng med en lille revne til ventilation på ca. 1 cm.
- Bunden er lukket til med fibercement.
- Skelettet er støbt på stolpesko og der er lagt 5 cm fliser.
Jeg vil gerne kunne bruge skuret til mest muligt og overvejer derfor om det giver mening at isolere væggene med fx 70-100 mm rockwool (el. lignede) og 100-145 mm i taget. Slutteligt montere OSB plader til at holde det på plads.
Hvad siger I? Giver det mening at isolere skuret og vil jeg kunne holde det frostfrit? Mine bekymringer går hovedsageligt på skydedøren, den manglende "isolering" i fliserne og udluftningen 1 cm i tagudhænget.