Pæle til Terrasse sejl / Solsejl ??

Hej Gode Forum,
Vi overvejer at sætte et trekantet sejl op på terrassen. Jeg vil gerne undgå at bore i muren, så derfor overvejer jeg at sætte stolper i jorden. Jeg har kig på et 3" rør fra Biltema, med en godstykkelse på 1,5mm, til at slå i jorden (det er nok egentlig et udstødningsrør  ). Som pæle overvejer jeg imprægnerede træstolper på Ø7cm med en længde på 240cm (Jem&Fix)

Hvordan får jeg lettest ​røret i jorden - det bliver vel....fyldt med jord undervejs....hvis jeg forsøger at hamre det ​ned...??

Hvad tænker I om det ??? Jeg er spændt på at høre...


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et rør med 1,5 mm godstykkelse holder ikke til det vindtræk der er i et solsejl, så det vil bøje efter kort tid.

Stolperne skal mindst 60 cm i jorden, så der bliver ikke meget højde tilbage med 240.

Selvbygger med stort S. 
Hejsa

Glem alt om at hamre noget ned, det bliver meget hurtigt svært at overkomme friktionen med jorden, du kommer til at have meget overflade... og den godstykkelse kommer ikke til at kunne klare at du hamrer på det, det skal graves ned. ikke en stor opgave med et pælebor.

Om stolperne vil holde afhænger af størrelsen på sejlet og vindpåvirkningen du påtænker at udsætte sejlet for... jeg tror det ikke, der er virkelig riv i vores solsejl, der ville de knække som kviste :)

En anden ting, jeg forstår det sådan at du vil sætte det tæt op af huset? vær opmærksom på at fundamenter ikke altid går helt lige ned ifht soklen, mit gør i hvert fald ikke...
Tak for input AllTheGear.
Hmm…det kan være jeg må re-tænke pælene…vil du løfte sløret for - hvordan du har gjort?
Sæfølli!

Det er ikke os som har lavet det men de forrige ejere. Det er sådan et færdigsæt hvor der er nedstøbt nogen tykke alu rør og i dem "plopper" man så nogen Alu stolper ned, tror de er 100mm. Den anden side er fastgjort til huset med 10mm øjer der er sat med beton anker. Det sidste har jeg lavet, sejlene formåede at knække de oprindelige 7mm øjer der var sat i muren... der er store krafter på spil :)

Det er mange år siden det er lavet, der er kommet mange muligheder på markedet siden da kan jeg se, også nogen med robiniestolper, det ser meget godt ud!

Men det er jo væsentligt dyrere end det projekt du foreslog... vores erfaring med sejlene er at vi bruger dem meget lidt, det er sjældent at vinden tillader det der hvor vi bor.

Hvis jeg skulle lave det på "budget" ville jeg starte med at finde et solsejl i god kvalitet og den rette størrelse. Dernæst ville jeg nedstøbe 100mm kloakrør i niveau med overfladen og 80-90 cm ned i jorden. I de rør ville jeg så kunne sætte ø100 pæle (kan være den skal files lidt for at komme ned...) som har en længde så der rager en passende længde stolpe op over jorden. Så ville jeg tage i Bauhaus og finde noget passende grej til fastgørelse i bådsektionen. Overvej en fjeder til at aflaste ved de kraftigste vindtræk, gør du det skal du indregne den ekstra afstand, det er vigtigt at sejlene er så stramme som muligt, det ​giver mindst vindpåvirkning.

Om du vil skrue i muren er jo en smagssag, det er klart det nemmeste og lavet ordentligt så skal det nok holde.

Held og lykke med projektet.
Mads
Du kunne også vælge at lave en "parasolfod" som jeg gjorde:
Jeg købte nogle billige plastkasser og støbte en solid bund i kassen hvori der blev nedstøbt sådan et rør der egentlig var beregnet til at skrue ned i græsplænen.
Jeg lavede nogle "kanter" omkring kassen af resterne fra hegnet og kunne lægge ca 10cm jord på toppen, så jeg dermed fik Danmarks tungeste parasolfod/plantekasse   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Mange tak for svar - jeg går i tænke boxen 😀
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også