Hej
Jeg har et badeværelse i et sommerhus bygget i slut 60'erne og det, altså badeværelset, skal have en opfriskning. Badeværelset er af ukendt dato.
I stedet for en total ombygning/renovering af det hele er min plan at nøjes med dette:
- På vægge, der pt. er gasbeton med grim struktur, opsættes vådrumsgips og der spartles med vådrumsspartel og til sidst vådrumsmaling.
- På loft, der pt. er træ, opsættes gipsplader, spartles og males.
- Der er et vindue i badeværelset, der kan åbnes, og en gammel ventilator i ydermur der udskiftes til en ny.
- Gulv, der pt. er fliser, spartles og får herefter microcemt.
- Toilet, bad, afløb og rørføring ændres ikke.
- Håndvask og armatur udskiftes, men får samme placering som nuværende.
- Bruseniche ændres/renoveres ikke.
Det er mig noget uklart i hvilket omfang at jeg kan gøre ovenstående eller om der skal mere til - skal der fx laves en vådrumsmembran når den eksisterende belægning (fliser) forbliver på gulvet og væggene forbliver som de er, dog med gips udenpå?
Er der andet lovmæssigt jeg skal være opmærksom på?
Jeg har søgt efter svar men finder divergerende oplysninger og flere artikler lader til at forholde sig til, at man fx rydder hele badeværelset for så at lave alt fra bunden - og det er jeg ikke ude i. Eller de omhandler regler for et helt nyt badeværelse.
Tak.