Hjælp til VVS i køkkenet: Fjerne T-stykke og købe nye dele

Hej alle,

Jeg står midt i en køkkenrenovering og har brug for hjælp til noget VVS-arbejde. Jeg har en koldtvandsforsyning i køkkenet, som skal fordeles til et armatur, en vaskemaskine og en opvaskemaskine. Lige nu sidder der et T-stykke med en afspærringsventil, som jeg skal have af, så jeg kan flytte rørene ind i et nyt skab, der skal stå der. Jeg har lagt et billede af installationen nedenfor. 

Problem 1: Fjerne T-stykket
Jeg har forsøgt at løsne T-stykket med en skiftenøgle, men det sidder virkelig tæt, og jeg kan ikke få det til at bevæge sig. Der er også noget garn på gevindet, som gør det endnu sværere. Jeg er bange for at bruge for meget kraft og beskadige rørene. Har I nogle tips til, hvordan jeg kan løsne det sikkert? Jeg har lukket for vandet, men det sidder stadig fast.

Problem 2: Hvilke dele skal jeg købe?
Når jeg får T-stykket af, vil jeg gerne flytte rørene ind i skabet og lave en ny fordeling til armatur, vaskemaskine og opvaskemaskine. Jeg tænker, at jeg skal bruge en slags fordeler med separate afspærringsventiler til hver enhed, så jeg kan styre dem uafhængigt. Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg præcist skal købe – hvilken type stykke, fittings, rør osv. passer til sådan en opsætning? Jeg har ikke så meget erfaring med VVS, så alle råd er meget velkomne! Hvis I har links til Silvan/jemogfix ville det være perfekt.

Mange tak på forhånd! :)
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
skiftenøgle har ikke krafter nok, der skal en stor rørtang til og så husk og drej mod højre for at løsne.

og imens så holder man imod på væg fittings for ikke og beskadige den når t stykket løsnes

men tag vandhanen af først 
Det enkleste ville være at fjerne t-stykket og vinklen med balofixventilen. Montere en ny “dobbelt” vandhane (med ventil til vask og opvaskemaskine. Så kan du købe en 3/4” “y-forgrening” til vandhanen, så du kan tilslutte både opvasker og vaskemaskine.
Det t-stykke der nu er monteret er galvaniseret. Det må slet ikke bruges når vandet kommer fra et kobberrør.

Søren O
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis