Hej.
Jeg har netop fjernet et gammelt gulv og er på efterkant blevet nervøs for asbest.
Jeg havde nogle garvede gulvfolk forbi og de mente ikke der var risiko for asbest når de så lagene, og derfor fik jeg ikke taget en prøve inden jeg fjernede. Jeg fjernede det selv med at hakke og slibe med betonfliser. Det støvede rigtig rigtig meget men jeg har haft godt åndedrætsværn på, med undtagelse af situationer hvor der var mindre støv og jeg fx gik og ryddede lidt op. Men ja, jeg har nok indåndet en hel del over de tre dage jeg arbejde med det. Der er stadig lidt støv i et baglokale som skal fjernes.
Er der nogen der kan komme med en vurdering der forhåbentlig kan få mig til at udelukke asbest?
Lagene var som følger:
-øverst et nyere linoliumsgulv med tilhørende afretningslag. Dette gulv var helt sikkert fra efter asbest blev ulovligt.
- under det lag var der vinylfliser som var helt hårde og knækkede i mindre stykker. Disse fliser lå i en tjære som ydermere lå på 3-10mm afretningslag der var gulligt og ikke super stærkt. Det er jo selvfølgelig disse lag der bekymrer mig, men måske beskrivelsen kan være med til sansynliggøre at det var uden asbest som gulvfolkene sagde.
Mvh Alexander