Hej,
Jeg er igang med at renovere et hus fra 1959 (fladt "koldt" tag). Det som er lidt specielt er at taget er renoveret i 1979 og har 2 lags isolering (100mm + 40 mm). I 1979 havde de en lidt anden tilgang til dampspærre end vi har i dag;-) --> isolering er pakket ind i plastik og så sat op mellem spær og så er der 40 mm isolering nedenunder, derefter en blød masonitplade og til sidst træloft. Nå men jeg planlægger nu følgende:
1) ligge 145 mm isolering mellem spær (se billede, det vil passe med højden på spær).
2) ligge en dampspærre under spær/isolering
3) lave en krydsforskalning hvor jeg gør plads til yderligere 70 mm isolering (jeg får hermed et 70 mm hvor jeg kan trække el osv uden at skulle tænke på gennemføringer igennem dampspærre
4) montere loft
Jeg har nu 2 spørgsmål:
1) er dette en fornuftig fremgangsmåde? (obs. jeg vil ikke sænke loftet yderligere for at få mere isolering)
2) der er 70 cm mellem spær -- hvilken isolering vil i anbefale? Flexibatts? A-batts? --> flexibats tænker jeg er smarte, men de fås i bredden 56 cm så de skal alligevel skære til og så kan man vel lige så godt benytte A-batts eller hvad tænker i?
På forhånd tak
Mvh Jakob