Hej Forum.
Jeg har en lejlighed fra 1935, hvor der under hører en kælder med til ejermålet.
Kælderen er i OK stand og der er kommet ventilation og nye vinduer. Der bliver også henover sommeren installeret varme dernede.
Jeg vil derfor gerne lægge klinker på det eksisterende betongulv og har brug for lidt hjælp til fremgangsmetoden. Kan af gode grunde ikke lægge et højere gulv, da loftshøjden kun er 1,95 meter (Jeg er selv 1,90 meter høj).
Kan man slibe gulvet forsigtigt ned før man rammer armeringen, for at hente lidt højde der kommer fra lægning af klinkerne? (Eller vil dette være spild arbejde)
På billederne vedhæftet er der nogle runde fordybninger, revner og ødelagte områder i gulvet. Skal man reparere dem, før man eventuelt hælder en selv-nivellerende gulv spartel ud?
Og bare med almindelig gulv spartel?
Alle råd er mere end velkommen. Min ide med rummet er et opholdsrum til hobby ting. Kælderen er to 15 m2 rum opdelt af væg/dør.
På forhånd tak.
Mvh.
Aleksander