Hej alle.
Hermed min første tråd i forummet :)
Jeg har erfaret, at telestaten til køkkenet ikke åbner, selvom der skal varme til. Testede med en anden telestat, som heller ikke virkede og testede så køkken “porten” med en telestat, som med garanti virker. Fandt derved frem til, at det er porten/udgangen i styringen, som må være defekt. Den er markeret med en rød cirkel på billedet (ledningen som hænger udenfor boksen).
Mit spørgsmål er nu, om denne udgang nemt kan skiftes til en anden på samme styring? Har haft min vvs makker ude, men han kender ikke til denne slags styring og da Milton Megatherm er gået konkurs, er de ikke at opstøve for guidning.
Derfor; er der nogen, som kender denne slags styring og kan/vil hjælpe med, at finde en anden mulig udgang eller alternativ løsning på at fikse problemet?
På forhånd mange tak :)