Hej,
Vi har for flere år siden overtaget et hus fra 1920’erne med en gammel tilbygning, som uden tvivl har været stald engang. Gulvet er nu blevet hugget op, og der er lagt isolering og gulvvarme efter kunstens regler. Ydermur er dobbeltstenet med hulmur og facader er pudset, MEN soklen i rummet er ca. 30 cm over betongulv. Det er murerpap mellem sokkel og mursten.
Der har ikke været varme på i rummet nogensinde, men nu her har der været let varme på vha. varmeblæser i nogle dage inden vi har malet vægge indvendigt i weekenden. Malingen på soklen der stikker over gulv tørrer ikke rigtig op og er pludselig fugtig.
Jeg tænker, at det må være soklen, som er iskold, og danner en kuldebro, men vil den kondens vi ser nu mon udtørre, når der først kommer gang i gulvvarmen, eller har vi et seriøst problem? Alternativt vil vi fræse ca. 20mm ind på soklen indvendigt og pålime en skamowall/wedi plade så den bliver plan med resten af væggene og dermed isolere soklen en smule, men er det overhovedet en gangbar løsning? Vi har indvendige installationer, som gør det besværligt at påsætte noget lignende på hele muren.
Bonus info: Ydermure er knas tørre og har aldrig båret præg af fugt.
På forhånd tak ☺️