Hej.
Jeg er ved at renovere bryggers. I forlængelse af bryggerset er et depot med indvendig isolering (3cm Rockwool). Jeg vil have 2 meter af depotet med til bryggerset. Så jeg har fjernet væggen samt 2 meter gipsplader og isolering.Derefter har jeg brudt betongulv op i den del, der skal være bryggers. Der er lagt gulvvarme og støbt nyt betongulv.
Imens betonen tørrede var det meget koldt og fugtigt.
Nu kan jeg endelig åbne for gulvvarmen, og skal til at lave en ny væg imellem bryggers og depot.
Men i den sprække på 3cm imod depotet, som har stået åben, opdager jeg, at isoleringen er meget fugtig.
Jeg kan kun få fingrene ca. 5cm ind bagved, og den del er i hvert fald fugtig. Så jeg ved ikke hvor langt fugten har trukket om bag gipsplader og dampspærre.
Kan jeg sætte en affugter op i en uges tid, og forvente, at det er tørt derefter? - Når fugten kan komme ind fra siden, kan den vel også komme ud, ik'? 🤞
Eller er jeg nødt til at fjerne yderligere gipsplader for at få det tørt?