Hej,
Jeg har fået lavet en åbning i en bærende væg til en dør. Vi aftalte med mureren, at stenene ved kanten af ydermuren skulle fjernes, så afslutningen blev pæn. Huset er vandskuret, så fugerne er synlige, og det var vigtigt for os, at det blev gjort ordentligt.
Desværre har mureren i stedet blot skåret med en vinkelsliber uden at fjerne stenene. Da jeg ringede til ham, kunne han ikke huske aftalen og mener, at det ser fint ud. Jeg er dog overbevist om, at han godt ved, at det ikke er udført korrekt, han taler udenom og kalder det for en "lille" ting, så ingen grund til at rette på det.
Prisen jeg har givet for dette er 8000 inklusiv moms.
Tilbuddet er således:
- Opmuring og pudsning af nyt dørhul
- Nedbrydning af facademurværk
Er det OK at udfører det på denne måde eller?
Hvad bør jeg gøre i denne situation? Er det muligt at rette det selv med en hammer, friske sten og mørtel, eller er det en stor operation? Jeg er nogenlunde handy, dog ikke håndværker.
Overligger og skifter er udført fornuftigt, og ændringen skal kun laves i ydervæggen, da de indvendige vægge allerede er pudset op.