Erfaringer med udgravning af kældergulv

Hej med jer

Jeg har gravet ud i et kælderrum med den hensigt at etablere gulvvarme. Planen var
150 mm Leca
300 mm isolering
Armering og slanger
100 mm beton

Desværre viser det sig jeg kun har 25 cm at arbejde med - altså lige knap halvdelen. Hvorfor jeg hører jer, kære medlemmer af LDS - om I har erfaringer med at etablere gulvvarme med +/- 25 cm (gode og dårlige).

Det virker til at det er ler der er det bærende element når jeg kommer under beton gulvet.

Håber på jeres hjælp. Og på forhånd tak.

//Brian 

Tcbkrogh
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Allerførst så dropper du leca delen. Den gør ingen gavn. Styrolit (flamingo) Isoleringen er i sig selv kapilar brydende, og vil grundvand stige op, så gør leca ingen forskel. 
Hvad er det der hindrer dig i at grave længere ned ? 
Er det fordi du når bund af sokkel så er det meget fornuftig at stoppe op og tænke sig om. 
Hvis det er sokkelbund du er tæt på så er der 2 løsninger. 
1. Understøbe sokkel så du kan komme længere ned
2 Nøjes med 15 cm isolering i en afstand på 50 cm fra sokkel og så 35 cm ude midt i rummet. Altså ikke grave / røre ved jorden tæt på sokkel.  


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tak for dit svar EV.
Og ja, der er desværre kun 25 cm fra bund af sokkel til hvor det oprindelig gulv var. Og kælderen er desværre ikke høj nok til at jeg bare lægger ovenpå
Understøbning af sokkel er hverken tidsmæssigt eller økonomisk attraktivt. Så jeg må gå med løsning 2.

Hvad er risikoen hvis jeg kører 150 mm kingspan isolering og 100 mm beton og intet andet?

//Brian 

Tcbkrogh
Bygningsreglementet skriver følgende:

"Hvad siger BR18?
Der er tale om udskiftning af en bygningsdel. Den nye bygningsdel skal opfylde krav til varmeisolering, udtrykt ved krav til U-værdi og linjetab. Kravet skal opfyldes uanset rentabilitet. Der skal dog kun efterisoleres til det niveau, som er byggeteknisk forsvarligt. Det vil sige at udgravningen ikke må være dybere end fundamentet."

Måske kan du bruge det til noget.

18 cm isolering og 8 cm beton er langt bedre end den nuværende situation, -men det går jo nok ikke.


Venlig hilsen
Knud
Du må faktisk ikke grave helt til sokkelbund, men skal stoppe 5 cm oppe. Så ville jeg gå 25 cm ind vandret og grave så kanten derfra er skrå 45 gr. ned til 45 cm dybde under færdig gulv. . De yderste 25 cm får så 10 cm kingspan, Næste 20 cm fra 10 - 35 cm skrå isolering og så 35 cm isolering i midten af rummet. 
Kantisolering ud imod sokkel, og husk radondug. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis