Spørgsmål og overvejelser vedr. etablering af skillevæg i inddraget garage

Vi har et købt hus for et år siden, og har nedarvet en inddraget garage, som et “udrum”. Der er tilføjet en indadvendig dør/låge med 10 cm isolering, som kan låses indefra, så det effektivt set er blændet af. Vi bruger rummet til opbevaring, men pladsen er svær at udnytte optimalt grundet stort gulvareal. Derudover savner vi at kunne tilgå et rum udefra (til at stille cykler, barnevogn, etc. I tørvejr).

Derfor overvejer vi at splitte garagen i to, så vi får et dedikeret viktualie/opbevaringsrum, og et dedikeret “skur”. Jeg har vedhæftet tegninger af forslaget.

De blå markeringer er tilføjelser tidligere sælger har lavet siden tegningen blev lavet.
De røde markeringer er vores forslag til ændringer.
De grønne markeringer er relevante opmålinger.

Jeg har aldrig lavet sådan noget før, men efter lidt online læring kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke skulle kunne lave det selv :-)

Jeg har dog nogle spørgsmål til kloge hoveder herinde:

1. Jeg forestiller mig at lægge 195mm isolering. Er det et fornuftigt valg? Der er i 10 cm i den “indre låge”, som vi bibeholder (der er dog kuldebro ved lågens åbningskant..). Huset er i forvejen energimærke C.

2. Jeg forestiller mig det er lettere at tilpasse ved at bygge en ramme af træ end af stål. Med 195mm isolering laves en ramme af 47x200 spærplanker, med lodrette stolper hver 56 cm (så det passer med eks. Ursa glasuld batts). Fornuftige valg? Eller er det bedre at stacke 2x95mm batts i dybden med forskudte ender?

3. Nødvendigt eller overkill med dampspærre på den varme side?

Til sidst forestiller jeg mig at lukke af med OSB-plader på begge sider, for der kan blive hængt ting op, der kan bære lidt (eks. Hylder med opbevaring, cykler, etc.). Loftet har en lille hældning, som jeg tænker at ignorere i rammekonstruktionen, hvilket giver et lille tomrum, som jeg fylder ud med isolering.

4. Er der noget jeg ikke har spurgt ind til, jeg bør vide? Skal man være opmærksom på noget i relation til forsikringsselskab (i forhold til indbrudsdækning, eller hvad ved jeg)?

Mvh,
Caspar
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis