Søren O skrev den 17-01-2025 09:30:52
Vil tro at samlingen ikke er pakket ordentlig. Der kan også være en tæring i gevindet, så det ikke kan pakkes tæt. Er det tilfældet, er det ret let at reparere. Den øverste stump rør skæres af, og erstattes af en “primofit”.
OK, men hvis samlingen ikke er pakket ordentligt, ville det så ikke netop medføre en konstant og tiltagende piblen, snarere end at der kommer nogle få dråber med 1-2 måneders mellemrum? Med mindre partikler søger mod utætheden?
Jeg spurgte ChatGPT og fik nedenstående svar: Kan nogen herinde bekræfte, om dette kunne være tilfældet?
Det lyder lidt søgt. Hvorom alting er, så skal det vist se en del værre ud før der bliver akut brug for en VVS'er, så lige her og nu er jeg mest interesseret i at vide, hvad jeg har med at gøre og hvad der skal gøres ved det (af en fagmand).
En mangelfuld samling burde ikke i sig selv føre til tæring(?) Jeg har tilføjet nogle billeder fra dengang (2017) det blev lavet, så man kan se den tidligere stophane/konstruktion. Det ser (sidste billede) ud som om der er en kant af skidt (rust) lige under samlingen umiddelbart efter det blev lavet, men jeg har desværre ikke et nærbillede af det fra en god vinkel. Det kunne også se ud som om at den nye kuglehane ikke er skruet så langt ned over røret som den tidligere, men igen er det svært at vurdere ud fra vinklen. Det skulle dog ikke undre mig. Da den unge VVS'er i sin tid havde samlet det og åbnede for den nye hane, piblede det ud fra den vandrette del af samlingerne og måtte skille tingene ad for at prøve igen, så det skulle ikke undre mig, om han havde lavet andre fejl, såsom ikke at indsætte et mellemled(?) for at undgå tæring.
--- klip ---
ChatGPT"Ja, det er muligt, at en mindre utæthed i en samling mellem et vandrør og en kuglehane midlertidigt kan stoppe sig selv. Dette fænomen kan ske under visse omstændigheder, afhængigt af:
- Vandets indhold: Hvis vandet indeholder små partikler som kalk, rust, eller andre sedimenter, kan disse partikler bevæge sig med vandstrømmen og sætte sig i utætheden. Over tid kan disse partikler danne en slags "prop," som midlertidigt kan stoppe lækagen.
- Trykforhold: Hvis trykket i røret falder, kan det reducere kraften, der driver vandet gennem utætheden, hvilket kan give partiklerne en bedre chance for at aflejre sig og lukke utætheden.
- Materialets egenskaber: Nogle gange kan gummipakninger eller gevindtape i samlingen udvide sig en smule eller ændre sig på grund af temperatur- eller trykændringer, hvilket også kan mindske eller stoppe en mindre lækage.
- Korrosion eller mineralaflejringer: Over tid kan korrosion eller ophobning af mineraler fra vandet fylde hullet og tætne utætheden.
Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom lækagen måske stopper midlertidigt, kan det indikere en svaghed i samlingen eller en begyndende skade, der kan blive værre med tiden. Derfor bør du ikke stole på, at utætheden forbliver tæt. Det anbefales at inspicere samlingen og overveje en mere permanent reparation for at undgå fremtidige problemer, især hvis der er risiko for vandskade."