Fundament til bjælke kolonihave hus

Hey i forummet...
Snublede over disse fine sider i min søgen på viden om at lave fundament til vores kommende kolonihave hus.
Har meget lidt styr på det, men vil rigtigt gerne gøre det selv....lidt et afstressningsprojekt for mig!
Huset bliver et byggesæt fra polhus, baseret på bjælker i 70 mm - 49 kvm.
Har læst om og overvejet forskellige typer fundament, og hvor et randfundament nok ville være det bedste, er jeg dog kommet frem til at et punktfundament burde være fyldestgørende for vores projekt og anvendelse af huset - som primært vil være i de varmere måneder af året.
I min iver på at gøre det korrekt, har jeg læst så meget forskellige info og måske misinfo at det snurrer rundt i skallen på mig nu...derfor denne tryglen om hjælp...
Tanken er som sagt et punktfundament, hvor jeg vil støbe x antal punkter ~ 90 cm ned og isætte bjælkesko, hvor skoens bund vil være 5-10 cm over. heri monteres rem(me) til bygningen. Jeg tænker at grave fibercementplader ned og skrue disse fast på ydersiden af remmen, som vand og udyrs beskyttelse?
En form for plade / vindplade som ydre nedre beskyttelse af isoleringslag.  
Selve rem og gulvbjælker giver plads til ca 20 cm isolering...og det er særligt her at spørgsmålene kommer:
Vil I lade det 5-10 hulrum under konstruktion være tomt, evt isætte et par riste i fibercement til luftcirculation? eller giver det mening at grave lidt ud, fylde med leca eller andet?
Hvordan med dampspærre.....er det umiddelbart over isolering, altså mellem isolering og brugsgulv?
Og er det så i givet fald korrekt at set nedefra så er det:

Terræn - luft (eller leca etc?) -  vindplade, isolering - dampspærre - gulv???

Huset er jo en bjælkehytte, og vi vil i første instans forsøge os uden at isolere vægge, (jeg ved det koster energi) men givet vores planlagte brug så vil jeg afvente en sæson eller to...og så kan jeg også lade huset sætte sig. Jeg vil dog isolere loft, men her prøve med kun 10 cm mellem luftbjælker for at have disse delvist frie visuelt.

Tager hjertens gerne mod dine råd og erfaringer...så dine guldkorn er velkomne..

Mvh
Steff 
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis