Hej
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe med.
Jeg har på min ydervæg observeret, at der er en plamage på muren, som er væsentlig mere fugtig end resten af muren, som det kan ses på billedet.
Først troede jeg, at det kunne være opstigende fugt, men det tror jeg ikke det er. Jeg ved, der er anvendt murerpap i konstruktionen (jeg har selv set det), og det er kun dette ene sted, hvor der er en fugtplamage.
Hvis man kigger nærmere på murstenene i denne plamage, er de meget porøse og der er flere steder, hvor der er afskalninger.
Jeg fandt nogle gamle billeder af huset, og det viser sig, at der har stået en stor busk samme sted, hvor fugtplamagen er. Jeg mistænker, at busken har gjort at murstene har været udsat for større fugtpåvirkning over mange år, og de derfor er blevet væsentlig ringere end resten af murværket. Derfor er min teori også, at murstene her er meget dårlige, hvilken gør at de optagere mere fugt end resten af muren, hvilket vises som den fugtige plamage.
Hvad siger I til min teori? Er der andre bud på problematikken?
Bonusinfo: huset er fra 1928. Der er ingen vand eller varmerør her, som kan være utætte. Der er hulmursisoleret med flamingokugler. Jeg overtog huset for et år siden og kender ikke historikken.