Hej.
Jeg har et hus fra 1974 hvor vi mistænker vinduerne for at være bærende for remmen på hver side af huset imellem de to murede gavle. Vinduerne har træskelet helt ned til soklen og med muret væg foran op til vinduet. I byggetegningerne står der at vinduerne ikke er bærende, men der står også at der er bæringer imellem vinduerne hvor vi har åbnet og der ikke er andet end et gevindrør på måske 2 cm, som jeg tænker mere er stormsikring end bæring.
Vi skal nu have skiftet mange af disse gamle vinduer ud til nye og vil derfor lægge bæringer ind der hvor det er tiltænkt iflg byggetegningerne. Huset har stået fint indtil nu uden, men vil gerne sikre at beholde garanti på de nye vinduer.
Derfor tænker jeg at lægge sorte stål damprør ind imellem vinduerne de to steder jeg kan. (der er 10 cm at arbejde med her) og vil så lægge følgende dimensioner ind.
Ca 220 cm, Godstykkelse 3,6 mm, diameter 60,3 mm
Jeg overvejer desuden at lægge et yderligere mindre rør ind i det store rør for yderligere styrke:
Også 220 cm, 3,2 mm tyk stål, 48,3 mm diameter.
Jeg vil så få svejset top og bundplade på så jeg kan skrue det op i rem og ned i sokkel for fiksering.
Lyder dette som en "legitim" måde at løse denne udfordring? Når jeg regning på det får jeg umiddelbart en knæklast på 3,2 tons for et sådant damprør og har regnet ud at det gerne "bare" skal kunne bære 2,5 tons, men vil gerne høre om andres mening, da det kun er i tråde på denne side at jeg har tillært mig viden.
Tak :)