Hjælp til fjernvarme og varmeveksler

Hej.
Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig lidt her.

Jeg har et indirekte fjernvarme anlæg med varmeveksler og jeg kan simpelthen ikke få den til at sende varmt nok vand ud i mit anlæg.

Jeg har prøvet diverse indstillinger men selvom jeg få fremløb setpunkt helt op på 70° bliver den aktuelle fremløb ikke højere end 46° og nu hvor vi får frost er det ikke nok.

I efteråret skiftede jeg alle ventiler på mine radiatorer til ventiler med forindstilling da jeg har Tado termostater og ikke vil lukke for varmt vand igennem systemet og retur.

Jeg har en ide om at det er varmeveksleren der ikke sender varmt nok vand ud i systemet for min måler viser at jeg modtager 63° varmt vand fra fjernvarmen.

Hvad kan problemet være siden at den aktuelle fremløb ikke bliver højere selvom setpunktet er sat højere??
Med venlig hilsen
Chris
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Min cirkulationspumpe har jeg også prøvet at have forskellige indstillinger på.
Både konstant og proportionalt tryk
Hvis du ser på vejrkompensering, er der vist en blyant. Det tyder på, at der er en mulighed for at ændre indstillingerne. Har du overvejet at ændre indstillingerne, for fremløbstemperaturen i forhold til den udvendige temperatur.

fase
Hej S. Fabrin.

Undskyld det sene svar.
Jeg havde helt glemt at jeg havde fået et svar på mit indlæg :)

Jeg har prøvet at lege med indstillingerne på min vejrkompensering og jeg kan sagtens få den ønskede temperatur højere op men den aktuelle bliver ikke højere.
Som du kan se på mit billede så er "Fremløb setpunkt" på 62° altså jeg beder anlægget om at få 62° ind men "Aktuelt fremløb varme" bliver aldrig højere end 45° og om morgenen ligger den ofte under 40°
Prøv at hæve maks retur til f.eks. 40 grader, og se om ikke det er det der begrænser fremløbstemperaturen.
Setpunktet skal selvfølgelig efterfølgende reduceres så meget som muligt igen for at undgå straf for dårlig afkøling af fjernvarmevande, men et gl. dags radiatoranlæg kommer aldrig ned på 30 grader retur.

Selvbygger med stort S. 
Hej Superdiy.

Mange tak for hjælpen.
Jeg har sat retur op til 50° og det har gjort at min fremløb nu kan komme op på 56°! 💪

Min retur kan jeg godt få ned på 31°
Da jeg har fået installeret forindstillingsventiler på alle radiatorer og bare justere dem så returvarmen kommer langt nok ned 👍

Det vigtigste er at nu kommer der høj nok varme rundt i systemet og mine Tado termostater behøver ikke stå på 100% i flere timer når det skal varme huset op med et par grader om morgenen 😁

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis