Hej med jer,
Jeg er ved at se på at hæve loft i et bryggers som har et meget lavt loft, da jeg gerne vil have støbt gulvvarme og hævet gulvet til niveau med rummene ved siden af - det vil sige hæve gulvet knap 10 cm.
Tidligere ejer har lavet/fået lavet ny 1. sal for ca. 5 år siden, hvor der er sat nye bjælker op på tværs af bryggesets loft - ovenpå bryggeret ligger et walk-in skabsrum som ikke er til beboelse.
Ved at hæve loftet helt op til de bjælker der lagt under det nye gulv på 1. salen, så kan jeg "vinde" ca. 15 cm.
Men, i midten af rummet går nogle gamle brædder som hviler på sidevæggene, som bjælkerne også ligger op af, og jeg er i tvivl om de gamle "brædder" kan fjernes.
Det nye bjælkelag er lavet af 195x45 mm. høvlede spærretræsbjælker, og imens de jo nok burde være lagt med ens afstand, så er de lagt med imellem 40 cm. og 48 cm. afstand - oftest med ca. 44 cm.
Spænvidden på tværs af rummet hvor bjælkerne ligger er på ca. 3,2 meter.
Ud fra hvad jeg kan finde i opslagstabeller, så burde det kunne bære sig selv, uden de gamle brædder.
Men, så har man visse steder skåret i bjælkerne, formentligt fordi man har manglet plads ned imod de gamle brædder. Det betyder at der er skåret fra 3 til 5 cm. af bjælkerne på midten.
Jeg ville voldsomt gerne af med brædderne i midten af rummet, altså pille dem helt ned, for at hele loftet kan hæves.
For god ordens skyld skal jeg nævne at resten af huset har nogle store voldsomme bjælker på tværs af huset - det er kun i bryggeset med walk-in skabsrum ovenpå der har denne konstruktion.
Hvad siger de kloge hoveder?
- Har jeg ret i de opslag at 195x45 med 40-48 cm. afstand (lad os sige 48 for at være sikre) burde være fint på tværs af 3,2 meter til at bære gulvet på 1. salen?
- Det faktum at der er skåret op til 5 cm. af bjælkerne på midten må ændre regnestykket til noget jeg ikke kan gennemskue. Kan jeg evt. putte nogle metalbeslag på bjælkerne for at genskabe det "tabte" i styrke?
Og ja, jeg er helt enig, det der er lavet kunne godt betegnes som klyt, makværk og hvad man ellers kunne bruge af ord.
Mvh
Brian Binnerup