Hej med jer.
Jeg har et hus med kælder. Kan konstatere, at jeg har vand i loftet under brusekabinen. Har tidligere haft en kasse bygget omkring afløbsrøret for at skjule den, men den er revet af grundet skimmel i loftet og så vi kunne se, hvad der skete inden under.
Der er fugtigt i terrændækket tæt på afløbsrøret på den ene side. Det er tørret op en enkelt gang men er så kommet tilbage igen.
Der er ikke meget vand. Men nok til at der er mørkere farve i pudse et sted i loftet der tydeligt skyldes fugt.
Billederne er taget kort tid efter jeg har fjernet kassen rundt om røret. Det fugtige område er måske 10cm i diameter aktuelt og placeret lige ved siden af, hvor røret går gennem gulvet. Så ikke tilnærmelsesvis så meget som på billederne.
Hvordan finder jeg ud af, hvor det kommer fra?
Der kan være fugen omkring afløbet.
Selve afløbet.
Overgangen mellem to afløbsrør der er dårlig?
Fuge i gulvet i brusekabinen.
Kan jeg på nogen måde finde ud af, hvad der er årsag?
Ville det bedste være at banke afløbet på og skifte det bare for at være sikker?
Hvor svært er det at skifte et afløb? Hvem gør det? Vvser alene eller skal han have en murer med på entreprisen?
Ser det umiddelbart som en mindre operation da det er 200mm betondæk med fri adgang til afløbsrør i kælderen.
Hvad tænker vi at udgiften er til den løsning?