Hej
Jeg har et vindue i en sydvendt gavl i 1. sals højde. Jeg har fornyligt skiftet fugerne til ekspanderende fugebånd (det var før en gummi/byggefuge, som ikke var tæt). Nu har der været en gang slagregn og desværre er det tydeligtvist ikke tæt nu heller :-(
Som det kan ses på et af billederne, der er vedhæftet, er der trængt fugt ind indenfor.
Jeg har også vedlagt et par billeder af, hvordan vinduet ser ud og et par jeg tog nede i bunden af vinduet, da jeg havde sat fugebåndene ind.
Jeg ville lige høre et par ting:,
1. Giver mening, at jeg prøver at skifte bundfugen til bygge-/gummifuge - kan det afhjælpe problemet?
2. Fordi der er større fugtpletter i hjørnerne, betyder det i virkeligheden, at der er utæt hele vejen op langs kanten af vinduet?
3. Hvis ja til punkt 1, er der noget jeg skal være opmærksom på, eller er det bare at fjerne fugebåndet, lægge et bagstop ind og så fuge på almindelig vis?
4. Bør jeg gøre noget andet? Og ja jeg ved godt at det "rigtige" er at fjerne det hele og smække en mørtelfuge ind, så med "andet" mener jeg måske lidt mere lavthængende frugter :-)
På forhånd tak!