Hej alle
Der skal snart støbes gulv på svalehaleplader (1. sal i ældre hus). Afløbsopbygningen under gulvet ser sådan ud nu. Håber på en "second opinion" i forhold til om noget skulle kunne give anledning til problemer. Er der nogle, som har input til ændringer eller bare kommentarer? (se billedet vedhæftet):
Det består af:
32 mm rør fra håndvask (fra højre side på billedet), som først udvides (reduktion 32/50) og så møder 50 mm rør fra linjeafløb (fra bruseafløb) via et grenrør. Så er det samlede 50 mm rør ført ned til endnu en forgrening (reduktion 50/110), hvor det udvides og der sker en samling med 110 mm rør fra toilettet, før det hele føres til faldstammen.
Vand og varme til hele huset fordeles igennem etageadskillelsen, derfor virvarret af tomrør.
Faldet skulle være korrekt.
Mvh
Philip H.