Hvordan forhøjer jeg bedst spærfoden med 95mm?
Jeg har nogle helt almindelige trekantspær i garagen og havde oprindelig en plan om, at der skulle isoleres i kippen. Men nu vil jeg hellere have plader i loftet under spærfødderne, således at de ting, der ligger ovenpå bliver gemt væk. Og så istedet lave en loftlem med skydestige.
Spærfoden er kun 95mm, og jeg vil gerne have 200mm isolering ovenpå loftpladerne (det har jeg i væggene).
Jeg tænker at montere en 45x95 ovenpå spærfoden, men skal jeg skrue den fast i spærfoden, eller skal jeg bruge nogle sømplader? Jeg planlægger at der skal ligge brædder ovenpå og tænker at sømplader bliver for ustabilt. Omvendt er jeg også bange for at svække den nuværende spærfod, hvis jeg skruer ned i den? Men det betyder måske ikke så meget, hvis det blot er 3-4 skruer? Eller findes der et beslag, som jeg kan montere på tværstangen og spærhovedet?
Ps. billedet har jeg tyvstjålet fra en anden tråd, men viser præcis det jeg gerne vil opnå.