Hej,
Jeg har en radiator uden varme. Kun en anelse lune i øverste venstre hjørne hvor det varme kommer ind. Resten er helt kold. Retur er i nederste højre hjørne.
Jeg har tjekket termostaten - det er fin.
Jeg har motioneret og tjekket pakdåsen - den er fin
Jeg har motioneret membranen bag pakdåsen. Det er også fin.
Jeg har tømt radiatoren helt for vand og efterfølgende ladet den fylde op med varmt vand mens jeg lufter ud. Det virker fint. God gennemstrømning i ventilen.
Men ganske hurtigt bliver den helt kold igen.
Min konklusion er derfor at radiatoren ikke kan komme af med vandet. Det må altså være en tilstopning i radiatoren eller i rør.
Den problematiske radiator er sidste stop. Radiatoren før virker upåklagelig. Så en tilstopning må være i selve radiatoren eller returrøret mellem den kolde radiator og den nummeret før.
Mit næste skridt er at tømme radiatoren igen og så skrue den helt af. Herefter spule den igennem med haveslangen.
Og nu til mit spørgsmål: Såfremt radiatoren ikke er tilstoppet - hvad gør jeg så! Hvordan renser man returrør i sådan en installation?
Mange hilsner
Anders